DMI ridser kortet op: Her bliver sneen væk

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nogle danskere kan undgå vintervejret, melder instituttet

Lige nu læser andre også

Landet bliver om nogen opdelt i løbet af ugen: nogle går en snefuld periode i møde, hvor andre kan se sig fri fra sneskovle og høje støvler, skriver Ekstra Bladet og B.T.

Danmark bliver nemlig både ramt af kold luft fra nord, og varm luft sydfra.

Det betyder at mandag og tirsdag bliver mere i vintervejrets tegn, end resten af ugen.

- Det starter lidt koldt både i dag og tirsdag. Det bliver kun få plusgrader i dag med nogen sol, og så kommer der også sne- og sludbyger flere steder. Vejret i morgen bliver mere klart, fortæller Hans Wanner, der er vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut.

Men som sagt er det ikke alle danskere der kan forvente sne fra himlen. Nogle få heldige går nemlig fri.

- Snebygerne begynder i Nordsjælland og Vestjylland, men breder sig efterhånden til resten af landet. Bortset lige fra Nordjylland, fortæller meteorologen.

Årsagen skyldes, at kolde luftstrømme fra Kattegat vil ramme Sjælland, samtidig med at det centrale og sydlige Jylland vil få kolde luftstrømme fra Nordsøen.

I løbet af mandagen kan vi forvente et a stigning i temperaturen, der ligger mellem to og fem grader. Det betyder desværre ikke at vejret vil vende sig mod det forår mange danskere venter på.

- Efterhånden som dagen skrider frem, får vi flere og flere sne- og sludbyger. Det bliver ikke lunt forårsvejr, fortsætter Wanner.

Det kolde vejr står derfor til at vende tilbage, som følge af et højtryk over Skandinavien, og et lavtryk syd for Danmark.

Vi skal derfor forvente et forlænget vintervejr langt ind i foråret.

Anbefalet til dig