DMI udsender kategori 1-advarsel

15/03/2022

Mathias Busekist

Foto: Shutterstock
DMI har udsendt en varsel om farligt vejr.

Mest læste i dag

Prognoserne fra DMI indikerer, at man, hvis bosat på Fyn eller Jyland, skal forberede sig på tæt tåge. 

De har nemlig udsendt en varsel om voldsomt vejr - en såkaldt kategori 1 varsel - om tæt tåge fra i aften klokken 23:00 til klokken 10:00 i morgen.

Det kommer som følge af den milde og fugtige luft, som i løbet af det næste døgn vil ligge over Danmark, som sammen med svage vindforhold vil danne tågeskyer, der ligger udrebdt over landet. 

Herefter vil solen dog bryde lidt frem, hvor temperaturerne stiger til mellem 7 og 12 grader. 

Tæt tåge eller rimtåge

Ifølge DMI vil man kunne forvente tæt tåge eller rimtåge mange steder i landet, hvor sigtbarheden vil være under 100 meter. 

I den forbindelse oplyser DMI, at man skal være opmærksom i trafikken, da tæt tåge eller rimtåge kan forårsage en forøget risiko for trafikuheld.

Transporttiden kan derfor også være længere end normalt. 

Lun forårsprognose

Ifølge DMI vil man dog kunne se frem mod et flot forår, hvor man bliver mødt af et lunt vejr. 

Det kommer som følge af et højtryk nær Danmark, som skærmer af for lavtryk, som ellers ville have bragt vind og vand med sig.

I april vil man derfor kunne se frem til solrigt vejr - dog lidt køligt - mens maj står på lunt vejr i hele landet.

Anbefalet til dig