Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI udsender vejrvarsel: Kun én landsdel slipper

DMI udsender vejrvarsel: Kun én landsdel slipper

DMI udsender vejrvarsel: Kun én landsdel slipper
Shutterstock

Det kan blive voldsomt

Mandagen begynder med ustadigt vejr flere steder i landet, og for mange danskere kan dagen byde på både kraftige regnbyger, torden og risiko for lokale skybrud.

Samtidig er der allerede lysere udsigter på vej, for fra tirsdag skifter vejret markant karakter.

Store dele af landet er frem til mandag aften omfattet af et varsel om lokale skybrud.

Kun den nordlige og vestlige del af Jylland går fri.

I forbindelse med de kraftigste tordenbyger kan der falde mellem 15 og 25 millimeter regn på blot en halv time.

Bygerne kan desuden være ledsaget af hagl og kraftige vindstød.

Det skriver DMI.

Nordjylland slipper først

Mandag morgen er himlen præget af skyer over den nordlige del af landet, og tidligt på dagen har en kraftig tordenbyge allerede passeret over Kattegat.

Efterhånden som dagen skrider frem, bevæger skyerne sig længere mod syd.

Det betyder, at bygerne gradvist aftager i den nordlige del af landet, hvor især Nordjylland kan se frem til en tør og solrig eftermiddag.

Længere mod syd er der fortsat risiko for regn og torden, inden vejret falder til ro i løbet af aftenen.

Varmen er lige om hjørnet

Det ustadige vejr skyldes et lavtryk over Sydskandinavien, som langsomt bevæger sig mod syd. I de højere luftlag er luften usædvanligt kold, mens den varme luft ved jordoverfladen stiger til vejrs.

Det skaber de kraftige bygeskyer, som flere steder kan udvikle sig til torden og skybrud.

Selv om mandagen bliver præget af omskifteligt vejr, bliver det kortvarigt.

Allerede fra tirsdag vender sommeren tilbage med både mere sol og stigende temperaturer.

I løbet af ugen ventes temperaturerne flere steder at nå mellem 25 og 30 grader, og dermed går danskerne fra risiko for skybrud til ægte sommervarme på ganske få dage.

Ads by MGDK