Nyheder24.dk
Forside Nyheder DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej

DMI melder ud: Stort vejrskifte på vej
Foto: M-Production/Shutterstock

Snart bliver det koldt igen.

Weekenden vil langt de fleste steder byde på flot og lunt forårsvejr med sol og temperaturer mellem 11 og 16 grader, men havvandet omkring Danmark er koldt.

Derfor vil det være noget køligere ved kyster med pålandsvind, og tåge eller havgus kan forekomme.

Lørdag morgen er der mange steder tåge i Vendsyssel og over den nordlige del af Kattegat.

Op ad dagen forventes tågen at blive opløst over land, men bliver liggende over Kattegat, hvorfra den kan rulle ind over kysterne som havgus.

Sådan skriver DMI.

Det er kombinationen af lun luft over koldt havvand, som danner tåge.

I dagtimerne opvarmer solen landjorden og holder tågen ude over havet, men så snart solen går ned og temperaturen falder, ruller tågen ind over land.

Det vil også gøre sig gældende i aften, hvor tåge breder sig ind over især den nord- og østlige del af Jylland, men Østersøen er også kold, så der kan ligeledes blive dannet tåge og havgus i den sydlige del af landet.  

Søndag, hvor de fleste ellers har fri, skal solen altså på arbejde med at varme landjorden op og fjerne dis og tåge, inden vi alle kan nyde forårsvarmen.

I næste uge får Danmark igen besøg af vinterligt vejr, når et stort vejrskifte melder sin ankomst – og denne gang kommer det ikke bare lige forbi og smutter igen.

Det kan du læse mere om i artiklen herunder.

Ads by MGDK