Døde insekter i Coop365 udløser stor bøde: Så meget skal de betale

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det var et chokerende syn, der mødte Fødevarestyrelsen.

Lige nu læser andre også

Hvis du normalt foretager dine indkøb i Coop365-butikken på Lundtoftegade, Farimagsgade eller Wittenberggade, bør du læse med her.

Her er det ikke kun varerne, det kniber med. Rengøringen halter nemlig også.

Ja, det halter faktisk så meget, at alle tre butikker - inden for blot en uge - har fået klistret en sur smiley på ruden.

I kontrolrapporten bekræftes det blandt andet, at Fødevarestyrelsen har konstateret fund af "døde insekter", "mugne bær" samt "skimmel" på deres tur rundt i butikkerne.

Fødevarestyrelsen kvitterede i øvrigt med et bødeforelæg på i alt 15.000 kroner.

Og det er et chokerende resultat at være vidne til, mener Bettinna Ørsnes Larsen, Coops kvalitetchef, som bestemt ikke er glad for resultatet.

"Alle tre butikker har fået besøg af Fødevarestyrelsen tidligere i 2023, som er endt med en glad smiley. Derfor er vi naturligvis ærgerlige over, at vi desværre ikke har holdt samme standard ved de næste besøg," skriver hun til Ekstra Bladet.

Bettinna Ørsnes Larsen oplyser desuden, at Coop over sommeren vil sætte ekstra ressourcer af til rengøringen af butikkerne.

Hun får til sidst fastslået, at man heldigvis ikke har oplevet, at der kommer færre kunder i butikkerne.

Anbefalet til dig