Drastisk beslutning fra Prins Joachim: Nu er det slut

Nyheder
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
H.K.H Prins Joachim melder stor beslutning for fremtiden

Lige nu læser andre også

At den royale familie investerer meget tid og energi udenfor landets grænser, følger med jobbet. Monarkiet har ofte medlemmer fra den royale familie, der enten grundet arbejdet eller uddannelser, flytter fra Danmark i længere perioder.

Men nu kan Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse bringe nyheden om, at Prins Joachim tiltræder som ny forsvarsindustriattaché og stedfortrædende forsvarsattaché i Washington D.C.

Prinsen er derfor færdig på Amalienborg i de næste par år, da han flytter til den amerikanske hovedstad.

H.K.H Prins Joachim påbegynder den nye stilling den 1. September på Den Danske Ambassade i den amerikanske hovedstad. 

Stillingen vil vare tre år, med mulighed for forlængelse.

Med Prinsens nye titel, er forhåbningen at båndet mellem det danske og amerikanske sikkerheds- og forsvarsområde vil blive styrket.

- USA er vores vigtigste allierede og samarbejdspartner. Det transatlantiske bånd er helt afgørende i den sikkerhedspolitiske situation, vi står i. Det er vores ambition, at styrke det forsvarsindustrielle samarbejde markant med USA, og Prins Joachim vil i høj grad bidrage hertil, fortæller Troels Lund Poulsen, der er fungerende forsvarsminister.

Prinsen vil fortsat varetage en række opgaver for kongehuset, når jobbet som forsvarsindustriattaché tillader det.

- Jeg er stolt over, at jeg fortsat får mulighed for at repræsentere Danmark internationalt på sikkerheds- og forsvarsområdet. Det transatlantiske samarbejde er et højt prioriteret område, og jeg er beæret over, at man har fundet mig kvalificeret til opgaven, lyder meldingen fra Prins Joachim.

Vi fra redaktionen ønsker H.K.H held og lykke i den nye stilling.

Anbefalet til dig