Dronning Mary og Kong Frederik vil anerkende alle OL-atleter: Vil hylde dem på særlig måde

Af: Liva H.

|

16/08/2024

Nyheder
Foto: Det danske kongehus/ Hanne Juul
Foto: Det danske kongehus/ Hanne Juul
Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

Lige nu læser andre også

Dronning Mary og Kong Frederik er begge kendt for deres store interesse for sport og deres trofaste opbakning til danske atleter, når de repræsenterer Danmark på den internationale scene. Under OL i Paris var kongeparret til stede ved flere af de danske præstationer, hvor de jublede med på tilskuerrækkerne. For at vise deres store taknemmelighed og begejstring for de danske atleter har kongeparret nu valgt at hylde dem på en særlig måde.

Ifølge en pressemeddelelse fra Kongehuset vil receptionen finde sted den 12. september klokken 14.00 på Fredensborg Slot. Her vil de danske atleter fra De Olympiske og Paralympiske Lege i Paris blive hædret, og de er inviteret sammen med deres trænere, ledere og andre OL-repræsentanter.

Receptionen vil blive afholdt ved Orangeriet, som er en del af slottets smukke urtehave. Under OL i Paris fulgte kongeparret nøje de danske atleters kamp for medaljer. Kong Frederik var blandt andet til stede, da håndboldherrerne spillede sig til guld, og han kunne ikke skjule sin begejstring, da han løb i armene på Mikkel Hansen og kom med en masse rosende ord. Han var også til stede, da Viktor Axelsen sikrede sig guld i badminton.

Foto: Kongehusets hjemmeside

Mary var også til stede under OL, men hun er kommet i modvind, efter det blev afsløret, at de to ledsagerbilletter, som kongeparret fik, ikke blev brugt på børnene, men derimod på to veninder.

Dette har rejst spørgsmål om, hvorvidt der var tale om en privat fornøjelse frem for arbejde, som billetterne oprindeligt var tiltænkt til. Nogle mener, at det er en gråzone og risikabelt at bevæge sig ind i, da det kan opfattes som om, at hun giver sine egne veninder en særlig fordel.

Læs mere om det her:

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Ville ikke være med: Dette nægtede Puk Elgård at gøre i Go' Morgen Danmark I syv år var Puk Elgård vært på Go' Morgen Danmark - og undervejs var det særligt én udfordring, som hun svarede klart nej til.

Anbefalet til dig