Forestil dig, at hverdagen er vendt helt tilbage til normalen; de sidste rester af mundbind, coronapas, hjemmearbejde og ensrettede storcentre er forsvundet, og bekymringer om smitterisiko fylder ikke længere i dine tanker. Så modtager du en sms fra kommunen, hvor der står: ”Der er sporet stigende coronasmitte i spildevandet i dit nabolag. Du opfordres til at lade dig teste hurtigst muligt.”
Netop dét scenarie beskriver i grove træk den ambition, der ligger bag Københavns Kommunes forsøg med spildevandsovervågning, som nu går ind i en ny fase. Ved at teste spildevandet, hvor coronavirus fra mennesker udskilles, håber man på at kunne opdage begyndende smitteudbrud – endnu før borgene begynder at udvise symptomer.
"Vi har nu gennemført den første fase med intensiv testning i Bispebjerg i hele maj måned, og evalueringen viser, at de afgørende ting er på plads. Derfor kan vi gå videre med næste fase," siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF), som i forårets budgetforhandlinger på rådhuset sikrede pengene til at sætte gang i det københavnske forsøg.
Stort potentiale
Borgmesteren peger dog på, at selvom den første måneds erfaringer viser, at der er et godt grundlag at arbejde videre med, så er modellerne og arbejdsgangene, der kan gøre spildevandsovervågningen til et effektivt redskab til systematisk smitteovervågning i København, ikke færdigudviklet endnu.
"Spildevandstest har et stort potentiale. Det er vist flere steder både i og uden for Danmark. Men før det for alvor kan erstatte noget af alt det andet, vi gør for at kontrollere epidemien, er der behov for, at metoden bliver gennemtestet og modellerne bliver gennemregnet. I København har vi valgt at gå foran og lægge noget af det grundige forarbejde, som forhåbentlig kan give brugbare erfaringer til resten af landet," siger hun.
Evalueringen af første fase konkluderer først og fremmest, at det tekniske set up er på plads i forhold til at få brugbare prøver, samt at analyserne af prøverne viser en sammenhæng mellem fund af virus i spildevandet og fund af virus i de såkaldt humane tests.
Behov for mere effektivt set up
Idet København med forsøget går foran i forhold til at udvikle en model for systematisk overvågning i en tætbefolket by, har kommunen skullet udtænke mange ting fra bunden. Eksempelvis konkluderer evalueringen, at der er behov for at få etableret et smidigere og mere effektivt set up for deling og behandling af data mellem de involverede aktører, simpelthen for at kunne reagere hurtigere på stigende smitte eller fund af nye varianter i spildevandet.
Og mens den meget store testaktivitet blandt danskerne – grundet krav om coronapas – har givet et solidt grundlag for at sammenligne resultater fra spildevandsprøverne med resultater fra humane tests, så har det samtidig gjort det svært at afprøve i praksis, om man kan opnå det forspring, som spildevandstestene gerne skulle give.
Endelig har fase 1 vist, at størrelsen på prøvestedernes befolkningsgrundlag er afgørende for, hvor valide data er. Har man for små oplande, giver det for upræcise data. I fase 2 vil man på den baggrund afprøve en model, hvor hele byen opdeles i 12 store oplande, der alle har mellem 24.000 og 80.000 borgere. Finder man stigende smitte i ét af oplandene, vil det blive inddelt i mindre områder af ca. 5-7.000 borgere, så et potentielt smitteudbrud kan spores og afgrænses mere præcist.
Om forsøget med spildevandsovervågning i København:
- Københavns Kommunes forsøg med spildevandsovervågning går onsdag i denne uge ind i fase 2. Fase 2 varer i tre måneder og vil overvåge coronasmitte i prøver fra i alt 12 brønde, som dækker spildevandet fra hele byen.
- Fase 2 skal bruges til finpudse metoderne, så der sikres et effektivt og smidigt setup, så datamængden øges – og bliver mere valid, og så regnemodellerne gøres praktisk brugbare, dvs. at der udregnes præcise modeller for, hvilket niveau af smitte, der skal medføre handling.
- Københavns Kommune samarbejder med HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab), analysefirmaet Eurofins og Statens Serum Institut om forsøget, og sidstnævnte vil trække på netop de københavnske erfaringer, når de i den kommende tid skal udarbejde en model for udrulning i hele landet.
