Dumper prisen fuldstændig: Her kan du købe bland-selv slik for kun 1,95 kroner indtil d.16 februar

Af: Mie M.B

|

10/02/2025

Nyheder
Foto: Youtube
Foto: Youtube
Lageret er blevet godt fyldt op så der er klar til de mange besøgende

Lige nu læser andre også

Et opsigtsvækkende tilbud på bland-selv-slik har skabt røre blandt grænsehandlende danskere, efter Bordershop i Puttgarden meldte om udsolgte hylder kort tid efter kampagnens start.

Med en pris på blot 1,95 kroner pr. 100 gram blev tilbuddet hurtigt en sensation blandt de mange danskere der holder vinterferie, der strømmede til den tyske grænsehandel for at fylde bagagerummet med billigt slik. Men euforien blev kortvarig, da kunderne i stedet blev mødt af næsten tomme slikskuffer. Det fortæller Ekstra Bladet.

Det har udløst en sand storm af utilfredshed på Bordershops Facebook-side, hvor vrede kunder kritiserer butikken for dårlig planlægning. Flere fortæller, at de har brugt timer på at køre til Puttgarden kun for at opdage, at der næsten intet slik var tilbage.

En frustreret kunde kalder det "det værste marketingflop, jeg nogensinde har set", mens en anden skriver: "Super tilbud – bare ærgerligt, at I var udsolgt allerede kl. 13 på andendagen."

Bordershop beklager: "Vi havde ikke forudset det"

Efter den massive kritik har Bordershop reageret og erkender, at efterspørgslen har oversteget deres forventninger. I en opdatering på Facebook lyder det fra butikken:

"WOW! Det her gik langt bedre, end vi nogensinde havde turdet håbe! Vi er simpelthen så kede af, at mange af jer oplevede, at vi hurtigt var udsolgt – det var bestemt ikke vores intention. Men vi har lyttet, og vi har bestilt ekstra meget hjem!"

Butikken lover, at lagrene bliver fyldt op igen i løbet af dagen, så kunderne fortsat kan benytte sig af tilbuddet, der løber frem til 16. februar.

For at undgå hamstring er der desuden indført en grænse på fem kilo pr. kunde.

Anbefalet til dig