Når det gælder Danmarks royale flåde, er Kongeskibet Dannebrog mere end blot en flydende residens; det er et symbol på nationens arv og traditioner.
Men denne majestætiske tradition kommer med en heftig pris for statskassen, en ny gennemgang af omkostningerne i 2023 afslører.
Kongeskibet Dannebrog, der oprindeligt blev søsat mellem 1931 og 1932, har tjent som både officiel og privat residens for medlemmer af den danske kongelige familie. Med sine årlige sommertogter gennem Danmark, og sommetider endda videre ud i verden, har skibet været vidne til utallige officielle begivenheder og private øjeblikke for kongefamilien.
Men alt dette royale pomp og pragt har en pris, og ifølge de seneste oplysninger fra Forsvarets hjemmeside er denne pris ikke ubetydelig.
I løbet af 2023 løb omkostningerne til drift af Dannebrog op i hele 41,3 millioner kroner, opdelt i diverse kategorier, der spænder fra lønninger til besætningen og værnepligtige, til drivmidler og havneanløb. Dette inkluderer en betydelig sum på 20,8 millioner kroner til "andet", en post, der rejser øjenbrynene og spørgsmål om, præcis hvad disse "andre" omkostninger dækker over.
Udgifterne til lønninger for den faste besætning og værnepligtige beløber sig til henholdsvis 12,9 millioner og 6 millioner kroner. Med yderligere 1,4 millioner kroner brugt på drivmidler og små 200.000 kroner på lods- og havneanløbsgebyrer, viser disse tal en omfattende og dyr operation.
Tilføjelsen af forplejning for kongefamilien under deres rejser, en udgift som ligger uden for de offentligt tilgængelige tal, antyder, at den samlede regning for Dannebrogs drift kunne være endnu højere.
Selvom Dannebrog også fungerer som uddannelsesskib for de værnepligtige og kan anvendes til eftersøgnings- og redningsopgaver, rejser de høje omkostninger spørgsmål om skibets rolle og værdi i det 21. århundrede. Er det en uundværlig del af Danmarks maritime arv og en vigtig funktion for det danske monarki, eller er tiden kommet til at revurdere, hvordan denne flydende palads finansieres og anvendes?
