Danske landmænd eksporterer årligt over 14 millioner levende svin og kvæg, hvoraf langt størstedelen transporteres via såkaldte samlesteder, hvor dyrene læsses af, kontrolleres og læsses på en ny lastbil, der tager dem på den lange tur til udlandet. Ordningen med samlesteder er en essentiel del af den styrkede dyrevelfærdskontrol, som en bred forligskreds i Folketinget indgik aftale om i 2020.
I denne uge har Fødevarestyrelsen meldt ud, at man pr. 1. marts laver radikalt om på de krav, der stilles til transport over samlesteder. Hvor det tidligere har krævet dispensation, hvis dyrenes skulle opholde sig mere end 24 timer på samlestedet, vil dyrene fremover kunne opholde sig der i op til 14 dage uden dispensation. Samtidig bortfalder håndhævelsen af kravet om, at en dyrlæge skal kontrollere dyrene ved ankomst til samlestedet. Denne kontrol skal i fremtiden blot foretages 24 timer inden afgang ved forsendelser til EU.
Dyrenes Beskyttelse er meget kritisk over for denne pludselige ændring af proceduren, som gennemføres på trods af den politiske aftale fra 2020, med kort varsel, uden høringsperiode, og som kan få store konsekvenser for dyrenes velfærd og smittebeskyttelse.
I 2019 sendte Fødevarestyrelsen et lignende forslag i høring om, at dyrene kunne opholde sig op til 6 dage på samlested. Dengang var både landbrugsorganisationer, dyrlæger og Dyrenes Beskyttelse kritiske over for forslaget, og det blev derfor taget af bordet. Nu har Fødevarestyrelsen så indført en langt højere grænse på 14 dage uden høringsperiode.
Længere ophold har store konsekvenser for dyrevelfærd og smittebeskyttelse
Dyrenes Beskyttelse anser de lange ophold på samlesteder for dyrevelfærdsmæssigt uforsvarlige.
”Transport, aflæsning og pålæsning af dyr er i forvejen en stor stressfaktor for dyrene, da de oplever sammenblanding med fremmede dyr, interne slåskampe, ukendte omgivelser, høje og uvante lyde, konstant aktivitet, ukendt personale og mangelfuldt tilsyn. Et længere ophold på samlestedet, hvor de opholder sig sammen med endnu flere dyr, vil kun forværre disse problemer,” siger Mia Bonnichsen, dyrlæge og fødevare‑ og landbrugspolitisk konsulent i Dyrenes Beskyttelse. Hun fremhæver også den markant større risiko for smittespredning.
”Dyrene kan smitte hinanden med alvorlige sygdomme, som har store konsekvenser for deres helbred og velfærd, for eksempel diarrésygdomme hos spædekalve eller luftvejssygdomme som ondartet lungesyge hos svin,” siger hun i en pressemeddelelse.
På samlestederne er der megen trafik af lastbiler og personer fra lande med smitsomme husdyrsygdomme som afrikansk svinepest.
”At der tilbageføres dyr fra samlesteder til danske besætninger, gør den åbenlyse risiko for introduktion af uønskede husdyrsygdomme endnu større,” påpeger Mia Bonnichsen.
Reduceret dyrlægekontrol giver dokumentationsproblemer
Indtil videre har det været et ufravigeligt krav, at alle dyr er blevet tilset af en dyrlæge ved ankomsten til samlestedet. Med den nye procedure skal dyrene nu blot undersøges af en dyrlæge, inden de forlader samlestalden igen. Det betyder, der kan gå op til 14 dage, før det er påkrævet, at de tilses af en dyrlæge. Dyrlægesyn ved ankomst bliver fremover kun stikprøvevis.
”Det er desværre meget almindeligt, at der ankommer dyr til samlestederne, der er syge eller tilskadekomne. Indtil nu har dyrlægen sørget for, at dyrene ikke lider yderligere overlast, og har foretaget den nødvendige opfølgning over for eksempel landmand eller transportør, hvis de ikke har behandlet dyret omsorgsfuldt. Når denne procedure frafalder ved dyrets ankomst, så kan der blandt andet opstå problemer med at dokumentere, hvornår sygdommen eller skaden er opstået, og hvem der i så fald har ansvaret for det. Det er dybt kritisabelt. Vi er selvsagt meget bekymrede for, at den kraftigt slækkede kontrol vil få velfærdsmæssige konsekvenser for dyrene”, siger Mia Bonnichsen.
