Efter 27 timers helvede: Nu taler den 13-årige piges bonusfar ud

Nyheder
Foto: Presse-fotos.dk
Foto: Presse-fotos.dk
Den 13-årige piges bonusfar taler ud til pressen og offentligheden

Lige nu læser andre også

Den store sigtelse i forbindelse med den tragiske historie om den 13-årige pige dækker det danske medielandskab i disse dage.

Mandag formiddag fandt de første afhøringer sted i Retten i Næstved, hvor den tiltalte skulle foran en dommer.

Nu taler den 13-årige piges bonusfar, Allan Nielsen, ud til den danske presse, direkte efter den lukkede afhøring fandt sted, skriver Ekstra Bladet.

Som det første ville Nielsen gerne udtale sin taknemlighed til politiet for at ‘bruge flere ressourcer, end de har haft’.

- Jeg vil ganske kort gerne have lov til at sige tusind tak. Specielt tak det danske politi, der har gjort et fantastisk, enestående stykke arbejde. De har knoklet dag og nat og med flere ressourcer, end de har haft til rådighed, udtaler han til pressen.

Bonusfaren ville også takke de mange hjælpsomme opkald, familien har modtaget mens efterlysningen har fundet sted - men desværre modtog de bekymrede forældre også opkald fra folk, der ikke forstod situationens alvor.

- Jeg har modtaget tusindvis af beskeder og opkald, og langt de fleste har været fra folk, der har haft lyst til at hjælpe. Han fortalte videre, at flere unge desværre har brugt hans telefonnummer til telefonfis. Det vil han gerne opfordre alle forældre til at tale med deres børn om.

Som det sidste lagde Allan Nielsen ord på, hvordan familien har det dagen derpå, og håber på omverdenens empati for den svære tid, familien går igennem.

- Tak. Tak. Vi er lykkelige over, at hun (tidligere nævnt ved navn, men er rettet til "hun", red.) er hjemme, og vi har brug for at samle os som familie, og det håber jeg, at I vil respektere, og det var det, jeg havde at sige. Tak.

Anbefalet til dig