Efter kritik: Nu reagerer TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt

Af: Thea Andersen

|

12/10/2023

Nyheder
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Nu reagerer TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt.

Lige nu læser andre også

I årtier har konflikten mellem Israel og Palæstina været et følsomt emne for alle, der på den ene eller anden måde er involveret.

Den seneste opblussen af vold har ikke blot sat regionen i flammer, men også fyret op i dem, der følger nøje med.

Det skriver Ekstra Bladet.

TV 2-korrespondent Rasmus Tantholdt, der har rapporteret fra konflikten i årevis, har tidligere i dag talt ud om sit arbejde samt den bagside af medaljen, der følger med. 

"Folk kalder mig søn af en luder, hvilket jeg kan bekræfte, jeg ikke er. De kalder mig nazisvin, zionist, jødeelsker, muslimhader, racist, og så videre," sagde han i et interview med Ekstra Bladet.

Blandt de vrede beskeder, der byder på tonsvis af skældsord, er der også konkrete trusler:

“En skrev 'Tantholdt, du kommer op at dingle, når du kommer hjem'. En anden skrev 'Vi skal nok få dig ned en dag’”, afslørede han.

Takker for 'opbakkende beskeder'

Rasmus Tantholdt får dog også 'opbakkende beskeder' i sin indbakke, og til dem, der har skrevet disse, sender han nu et stort tak.

Det gør han i et opslag på sin Instagram-profil.

"1000 tak til de mange hundrede mennesker, der har sendt mig søde, omsorgsfulde og opbakkende beskeder. Jeg kan ikke nå at svare alle," skriver han.

Desuden kommer han også med en besked til dem, der mener, at han, efter 20 år som udenrigskorrespondent, pludselig har mistet sin journalistiske objektivitet, fordi han på sine sociale medier kun rapporterer om, hvordan de har det i Israel:

"Mine Sociale Medier er ikke et nyhedsmedie ligesom TV2, hvor jeg fortæller, hvad der foregår på begge sider af frontlinjen. Mit indhold på mine Sociale Medier er små beretninger om, hvad jeg oplever, der hvor jeg befinder mig. Hvad jeg hører og ser. Intet andet," skriver han og fortsætter:

"Jeg kan ikke kommer til Gazastriben, hvor jeg ellers har været flere gange. Også under massive israelske bombardementer. Grænsen er lukket. Optimalt set ville TV2 have en korrespondent både i Gazastriben og i Israel. Det kan ikke lade sig gøre lige nu. På TV2 forsøger vi så godt vi kan, at dække hvilke lidelser civilbefolkningen går igennem i Gazastriben."

Vil du også høre, hvad der foregår andre steder end i Israel, kan dette findes på TV2.dk eller på TV2 News. Her beretter Rasmus Tantholdt også om forholdene i Gazastriben så godt, han kan, uden at være der selv.

Anbefalet til dig