Sofie Lindes tale ved Zulu Comedy Galla i 2020 satte for alvor skub i MeToo-bevægelsen i Danmark. Blandt andet førte det til, at 1.615 kvinder fra mediebranchen skrev under på et støttebrev.
Det førte dog også til, at den folkekære tv-vært havnede i sit livs første shitstorm.
"I rigtig manges optik, så holdt jeg den der tale, og så gik det rigtig godt, men der var 14 dage hvor – jeg har aldrig været i en shitstorm før, jeg har aldrig ønsket at være debattør og på den måde være en del af den offentlige debat, og det blev jeg bare sådan der (knips, red.) og var det helt alene," fortæller Sofie Linde ærligt til Casper Christensen i det nye interview-eksperiment “All Exclusive” på Viaplay.
Ifølge Billed-Bladet fortæller desuden, at hun aldrig ville have gjort det, hvis hun vidste, hvad der fulgte bagefter.
Mødte en vrede, som hun ikke forstod
"Jeg tror, man kan svine mig til op og ned. Det er ikke det, der gør ondt, det er jo ikke, at nogen ikke kan lide mig," fortæller hun og tilføjer:
"Men jeg blev bange, som i rigtig bange. Som i mit navn stod på Incel (et forum af mænd med et voldsomt had til kvinder, red.), min adresse, mit password, jeg blev spyttet på, jeg mødte en vrede, som jeg ikke forstod."
Heldigvis er “X Factor”-værten den dag i dag landet et sted, hvor hun er “rigtig stolt af det”.
Du kan se "All Inclusive" via dette link.