Efter stort drama i 'Robert Hansen-sagen': Nu er der nyt

Af: Ida Hansson

|

01/05/2023

Nyheder
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Robert Hansen sad klar på anklagerbænken tilbage i februar, men dommeren valgte at udskyde sagen.

Lige nu læser andre også

Slagsbroderen Robert Hansen er tiltalt for hele tre tilfælde af vold mod sin ekskæreste - realitydeltageren Nynne Larsen.

Tilbage i februar 2022 sad han klar på anklagerbænken, men det hele fik en ret så brat "afslutning", da dommeren besluttede sig for at udskyde sagen.

Det hele startede tilbage i august 2021, da Nynne Larsen delte et billede af sit forslåede ansigt på sin Instagram-profil.

Det var første gang hun åbnede op de voldsepisoder, hun beskylder Robert Hansen for, og samtidigt startskuddet på en dramatisk tid, i kølvandet på bruddet mellem Nynne Larsen og Robert Hansen.

I opslaget beskrev Nynne Larsen, hvordan tilliden til skuespilleren var blevet brudt, og at han havde udsat hende for vold, trusler, nedgørelser, fortvivlelse og misbrug.

Den første episode udspillede sig på en ferie i Spanien, men hvad der helt nøjagtigt skete vides ikke med sikkerhed, og det var også derfor, at dommeren valgte at udskyde sagen tilbage i februar.

Udskydelsen frustrerede begge parter, og Robert Hansen forklarede den gang, hvordan han længe har haft 'svært ved at sove'.

"Jeg finder det oprigtigt usmageligt, at Robert har behandlet mig, som han har – og hans største bekymring er hans egen nattesøvn og trivsel," sagde Nynne Larsen dengang til SE og HØR, i kølvandet på Robert Hansens ret så provokerende udtalelse.

Men nu afslører den tidligere realitydeltager altså, at der er en ny dato for retssagen.

I en spørgerunde på sin Instagram-profil afslører hun nemlig, at sagen er blevet udskudt til d.8 august 2023.

"Jeg forsøger at have is i maven, og så ser jeg ellers bare frem til at få lukket den bog, som aldrig skulle havde været åbnet," skriver hun.

Forhåbentlig kan der altså i sommer blive sat et endeligt punktum i sagen.

Anbefalet til dig