Efter udsendelse: Anklager TV 2 for karaktermord

Af: Liva H.

|

01/10/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der opfordres desuden til, at politikerne tager stilling.

Lige nu læser andre også

TV 2 har skabt stor utilfredshed blandt en gruppe tidligere ansatte, efter de sendte det tredje og sidste afsnit af programmet "Bøgholts misbrugte børn".

Nu har 20 tidligere medarbejdere fra behandlingshjemmet valgt at tage sagen i retten. De mener nemlig at de har været udsat for 'karaktermord'.

Det skriver First Link i en pressemeddelelse.

Programmets tredje og sidste afsnit udkommer i dag den 30. september. I programmet bliver stedets forstander i årene 1979 til 2005 beskyldt for at have fortiet og/eller undertrykt viden om overgreb på anbragte børn og unge. De tidligere ansatte kalder anklagen for ”et helt uberettiget karaktermord.”

I en fælles udtalelse lyder det fra de tidligere ansatte:

”Intet berettiger TV2's hekseproces mod den tidligere forstander. Der er ingen tvivl om, at "PE", hvis overgreb er den centrale fortælling i programmet, har begået overgreb. Men det var jo netop forstanderen, som i 1986 indberettede "PE". Det var dermed forstanderen, som sikrede, at "PE" blev bortvist fra institutionen samt anmeldt til politiet og senere dømt. Vi har aldrig oplevet, at forstanderen har forsøgt at skjule eller fortie nogen form for overgreb.”

I programmet giver nogle få tidligere ansatte på Bøgholt udtryk for, at forstanderen var gjort bekendt med overgreb, som hun ikke reagerede på. De 20 tidligere ansatte, som står bag udtalelsen, mener, at hvis disse personer vitterlig mener, at de forgæves har forsøgt at få forstanderen til at handle, så har de begået et utilgiveligt svigt over for de pågældende børn og unge ved ikke at gå videre til andre med deres viden.

”De kunne for eksempel have kontaktet fagforeningen, forvaltningen i Århus Amt, de anbragtes hjemkommuner eller politiet”, lyder det fra de 20 tidligere ansatte, som nu opfordrer andre medier til at forfølge sagen:

”Vi opfordrer landets seriøse medier til at få svar på følgende centrale spørgsmål til de tidligere ansatte, der medvirker i udsendelsen: Hvorfor kontaktede I ingen andre, hvis I virkelig mente, at forstanderen så igennem fingre med, at børn og unge blev gjort fortræd?, lyder det fra de 20.

De 20 tidligere ansatte mener desuden, at TV2 har et alvorligt forklaringsproblem, fordi det ikke fremgår af programmet, at den tidligere forstander rent faktisk skred til handling. I den fælles udtalelse skriver de: ”Vi opfordrer landets seriøse medier til at få svar på følgende centrale spørgsmål hos TV2: Hvorfor skjuler I for seerne, at det var forstanderen, som indberettede "PE", så han blev hjemsendt, anmeldt og dømt?”

De 20 opfordrer desuden Folketingets politikere til at tage stilling til, ”om det er rimeligt, at et statsejet medie kan gennemføre en sådan offentlig rettergang mod en navngiven borger.”

De 20 personer, der står bag udtalelsen, ønsker alle at stå frem med navn:

  • Lars Emil Reinhold Andersen, ansat som pædagogmedhjælper på Bøgholt 1994-2000

  • Søren Thorbøll, ansat som studerende og vikar på Bøgholt 1981-1985

  • Lone Pedersen, ansat som pædagog på Bøgholt 1982-1988 og afd.-leder 1988-1990

  • Henrik Kaustrup Pedersen, ansat som pædagog på Bøgholt 1983-1988 og vikar 1981-1983

  • Leo Pedersen, ansat som pædagog på Bøgholt 1974-2006
    Edel Jensen, ansat som socialrådgiver på Bøgholt 1978-2006

  • Gitte Bundgaard, ansat som socialrådgiver på Bøgholt 1994-2015
    Kai Thiim, ansat som pædagog på Bøgholt 1982-1988 og afdelingsleder 1988-1990

  • Tove Kargo Callesen, ansat som pædagog på Bøgholt 1981-1986 og familieplejekonsulent 1986-1989

  • Dorte Gregers Rasmussen, ansat som pædagog på Bøgholt 1986-2013
    Michael Kronborg Windinge, ansat som pædagog på Bøgholt 1985-2015

  • Jan Erik Svendsen, ansat som pædagog/afd.-leder på Bøgholt 1983-1992

  • Jørgen Kronborg, ansat som vikar og senere som pædagog på Bøgholt 1981-1987

  • Torben Norup, ansat som vikar på Bøgholt 1985-1988
    Karen Pagh, ansat som pædagog på Bøgholt 1988-1994

  • Dorthe Bruhn-Jensen, ansat som pædagog/afd-.leder på Bøgholt 1988-2014

  • Kirsten Engell, ansat som ledende socialrådgiver på Bøgholt 1974-2015

  • Henrik Engell, ansat som praktikant, vikar og fastansat pædagog på Bøgholt 1975-1987

  • Annemette Domino, ansat som pædagog/afdelingsleder på Bøgholt 1993-2000

  • Henrik Vinther Hauberg, ansat på Bøgholt 1995-2001

Anbefalet til dig