En 26 årig kvinde fik sig noget af en forskrækkelse, da hun torsdag eftermiddag blev overfaldet på sig arbejde i Jem og Fix.
Det skriver Horsens Folkeblad.
Ifølge Sydøstjyllands Politi udspillede der sig en dramatisk episode, hvor to-tre personer opførte sig mistænkeligt, da de gik rundt i byggemarkedet.
Ekspedienten mistænkte dem for at stjæle og henvendte sig derfor til dem for at spørge, hvad de lavede.
Da den 26-årige kvindelige ekspedient konfronterede gruppen, skubbede de hende så kraftigt, at hun faldt omkuld.
Herefter stak de af og blev set køre væk i en Renault.
Politiet vil nu gennemgå overvågningsvideoerne fra stedet for at kunne afgøre, om der er tale om et muligt tyveri. Viceinspektør Finn Ellesgaard Nielsen oplyser, at der i hvert fald er tale om en voldssag.
Det oplyses desuden, at kvinden ikke kom til skade under episoden.