Danskerne får i stigende grad pesticider med, når de slukker tørsten. I 2024 blev der fundet pesticidrester i over halvdelen af de danske drikkevandsboringer, en stigning fra året før.
Ifølge en ny undersøgelse fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er udviklingen alvorlig, og eksperter frygter konsekvenserne for folkesundheden. Det skriver TV 2.
"Meget bekymrende"
Professor Anders Vest Christiansen fra Aarhus Universitet kalder stigningen "meget bekymrende."
Han understreger:
"Pesticider er kræftfremkaldende. Jeg kan ikke sige mere end det. Grunden til, at man har en grænseværdi, er fordi, der er en sundhedsrisiko."
En særlig alarmerende opdagelse i rapporten er, at i 14,1 procent af boringerne var grænseværdierne overskredet.
Det er en stigning fra 12,7 procent i 2023, hvilket betyder, at mere af vores vand nu potentielt er sundhedsskadeligt.
Fortidens synder og nutidens ansvar
Ifølge forskerne stammer mange af pesticiderne fra landbrug og aktiviteter for årtier siden.
Grundvandet er nemlig ofte flere årtier gammelt, og de kemikalier, vi finder i dag, blev brugt længe før, der var fokus på deres skadelige virkninger.
Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, peger dog også på nutidens brug:
"Men det, vi kan se i det øvre grundvand er de stoffer, der er godkendt i dag, og som også er på vej derned."
Hvad kan der gøres?
Der er kun to løsninger, forklarer Anders Vest Christiansen:
Landbruget og andre aktører skal reducere brugen af pesticider markant.
Vandet skal renses – en proces, der er både dyr og omfattende.
Forureningens omfang varierer afhængigt af, hvor boringerne finder sted.
Mens mindre vandværker kan hente rent vand fra nabobyer, kan det skabe store problemer i større byer som København og Aarhus, hvor efterspørgslen er høj.
Stigningen i pesticidrester er en påmindelse om, hvordan fortidens handlinger påvirker nutiden.
Samtidig understreger eksperterne, at tiden er knap for at stoppe yderligere skader på vores grundvand.
