Eksperterne har talt: Så ofte bør du gå i bad

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
De fleste mennesker nyder, at tage et brusebad. Men det viser sig, at mange mennesker faktisk går i bad for ofte.

Mest læste i dag

Uanset om du foretrækker et langt, varmt brusebad eller et dejligt, afslappende karbad, nyder vi alle et godt bad for, at hjælpe os med at slippe af med hverdagens stress og naturligvis at opretholde en god personlig hygiejne.

Når det så er sagt, er der også dem blandt os, der måske kun tager et bad forud for særlige lejligheder, som en date. 

Det kan dog være svært at forestille sig, at disse mennesker går på særlig mange dates, hvis man tænker på den kropslugt de ellers må have.

Men man kan faktisk godt gå i bad for ofte og det kan føre til en række hudproblemer. Det har eksperter ifølge DailyStar, advaret om.

Ifølge en meningsmåling fra YouGov, sagde omkring tre fjerdedele af befolkningen i Storbritannien, at de gik i bad dagligt eller næsten dagligt. 

Omkring 49 procent sagde, at de gik i bad dagligt, mens 20 procent sagde, at de gik i bad fire til seks gange om ugen. 

Yderligere 6 procent sagde, at de gik i bad mere end en gang dagligt. 

Men nogle eksperter siger, at hvis man går i bad for ofte, kan det det føre til en række hudproblemer, såsom tørhed og eksem, da badene kan vaske nogle æteriske olier væk som kroppen producerer for at beskytte huden.

Robert H. Shmerling, en senior fakultets redaktør ved Harvard Health Publishing har sagt: 

“Daglige brusebade forbedrer ikke dit helbred, det kan forårsage hudproblemer og andre helbredsproblemer, og vigtigst af alt er det spild af vand.”

Eksperten tilføjede, at mens der “ikke er nogen ideel hyppighed” for mængden af brusebade, man skal tage, foreslår eksperter, at det for de fleste mennesker, er rigeligt at tage et brusebad flere gange om ugen. 

Mængden af bade man skal tage, kan dog afhænge af flere faktorer, såsom hvilken slags aktiviteter man laver i løbet af dagen, hvilken sæson det er og hvor fedtet ens hud er. 

Michele Green, en kosmetisk hudlæge sagde til Real Simple: 

“Nogle mennesker har brug for et brusebad en eller to gange om dagen efter at have svedt, mens andre, der ikke er så aktive, måske kun har brug for et bad nogle gange om ugen.”

“Selvom vigtigheden af personlig hygiejne ikke kan undervurderes, er alles hud forskellig. Afhængigt af årstiden, din hud og dine præferencer kan hyppigheden af dine brusebade variere i løbet af året.”

“En anden hudlæge sagde i mellemtiden: 

“For sund hud, er det bedst, at holde badene hurtige og lunkne. Mens lange, varme bade kan føles godt, kan de nedbryde hudens naturlige barriere og føre til tør og irriteret hud.”

Hun tilføjede: 

“Efter et bad skal du duppe (ikke skrubbe) din hud tør og anvende en god fugtighedscreme på alle de områder, der er tilbøjelige til at blive tørre.”

Scmerling anbefalede også at begrænse tiden på badet til tre eller fire minutter, idet man har bemærket, at et fokus på armhulerne og lysken kan være tilstrækkeligt.

Han sagde: 

“Hvis du er som mig, kan det være svært at forestille sig, at springe det daglige brusebad over. Men hvis du vil gøre noget for dit helbred, kan det være en vane, der er værd at bryde.”

Mest læste

Derfor gik grevinde Alexandra fra prins Joachim Grevinde Alexandra har ikke før sat ord på, hvad der medførte, at hun og prins Joachim blev skilt i 2005. I en kinesisk tv-dokumentar, der handler om grevinde Alexandra, har hun for første gang løftet sløret for, hvorfor kærligheden ikke holdt.
Kvinde lægger 2 opvasketabs i vaskemaskinen - og se så magien ske Flere danskere har oplevet problemet, og det kan løses med denne simple metode.

Anbefalet til dig