I 2022 havde vi i gennemsnit 86 dage med temperaturer, der udgjorde en sundhedsrisiko. En analyse publiceret i det medicinske tidsskrift The Lancet advarer om, at antallet af varme relaterede dødsfald på verdensplan kan stige med 370 procent inden 2050. Det skriver TV2.
Lars Nybo, professor i humanfysiologi ved Københavns Universitet, forklarer, at det ikke er varmen i sig selv, der er dødelig, men snarere den stress, som varmen påfører kroppens indre kredsløb. Dette indebærer, at personer med dårligt hjerte, overvægt eller i dårlig form er særligt udsatte under længerevarende ekstrem varme.
Analyser viser en stigning på 47 procent i antallet af dødsfald som følge af højere temperaturer inden for det seneste årti blandt personer over 65 år sammenlignet med perioden 1991-2000. Ældre mennesker og mennesker i dårlig form udgør derfor en højrisikogruppe under hedebølger.
Professor Nybo fremhæver betydningen af fysisk form og vigtigheden af regelmæssig motion fra en tidlig alder. Personer i god form påvirkes ikke negativt af hedebølger i samme grad.
Den stigende risiko for varmerelaterede dødsfald skyldes ikke nødvendigvis de ekstra to grader, men derimod de længerevarende og hyppigere hedebølger forårsaget af klimaforandringerne. Selvom varmerelaterede dødsfald stadig er mere udbredte i Sydeuropa end i Nordeuropa, viser undersøgelser, at dødsfaldene sker ved højere temperaturer i de sydlige lande. Professor Nybo advarer om, at os danskere også bør tage vores forholdsregler, da kroppen har brug for konstant eksponering for en vis dosis varme for at tilpasse os.
Ved akut varmepåvirkning, som under en hedebølge, anbefales det at søge skygge, begrænse aktivitetsniveauet og være opmærksom på risikofaktorer for varmerelaterede sygdomme.
