Elon Musk raser mod 'kommunistisk' og transkønnet datters skole: De har hjernevasket hende

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Tesla- og SpaceX-ejer Elon Musk er ikke tilfreds med sin datters skole, som han beskylder for at have hjernevasket hende.

Lige nu læser andre også

Mangemilliardæren Elon Musk er af den opfattelse, at hans 'kommunistiske' og transkønnede datter er blevet hjernevasket af den skole i Californien, som han har betalt i dyre domme for.

Den 19-årige Vivian Jenna Wilson har ingen kontakt til sin far, som mener, at hun er blevet 'hjernevasket til at tro, at alle rige mennesker er onde'.

Musk, der også ejer det sociale medie X, har udtalt sig om forholdet til sine teenagedatter. I denne forbindelse har han langet kraftigt ud efter Crossroads School for Arts & Sciences i Santa Monica, da han mener, at skolen har hjernevasket hende.

Angiveligt var dette medvirkende til, at Musk besluttede sig for at købe det sociale medie X, da han ønsker at sætte en stopper for 'wokeness'.

Sådan lyder det i et uddrag fra en kommende biografi ved navnet 'Elon Musk', som er blevet offentliggjort af Wall Street Journal.

Musk har fortalt forfatteren Walter Isaacson, at han 'generelt var glad' for sit barns beslutning om at vælge skolen i Californien. Det varede dog ikke ved, for i april sidste år, var Vivian blev 'en glødende maxist og afbrød al kontakt til ham'.

Samme år fik hun også tilladelse til at ændre sit køn samt navn. Hun håbede efter sigende på, at det ville ødelægge enhver forbindelse mellem hende selv og hendes biologiske far.

"Hun gik længere ud end socialisme til at være kommunist og tro, at alle rige mennesker er onde," sagde Musk, hvis formue anslås at være på 257 milliarder dollars.

Musk tilføjede også, at det ramte ham hårdt, at hans barn ikke længere ville have noget med ham at gøre.

"Jeg har gjort mange forsøg, men hun vil ikke tilbringe tid sammen med mig," sagde han.

Han forklarede også, at han 'delvist' giver Crossroads School for Arts & Sciences skylden for Vivians voldsomme forandring. Ironisk nok har han betalt mere end 50.000 dollars om året for at have sin datter indskrevet som elev på skolen.

"Han følte, at Twitter var blevet inficeret med en lignende tankegang, der under højrefløjens og 'anti-establishment'-stemmer," skrev forfatter Isaacson.

Tilsyneladende var det nok til at få rigmanden til at betale hele 44 milliarder dollars for at få fat i Twitter, som siden har skiftet navn til X. Han har beskrevet sig som den 'ildspyende drage', som det sociale medie har brug for.

Musk har købt X, fordi han vil gøre et ihærdigt forsøg på at bevare og forsvare ytringsfriheden. Det er noget, som han stadig kæmper for, og han arbejder derfor for at mindske censur på platformen

Det er ikke første gang, at Musk har beskyldt læreanstalter for spliden mellem ham selv og datteren. Det er dog første gang, at han har peget på en bestemt skole.

I oktober udtalte Tesla-rigmanden, at 'neo-marxister' har overtaget eliteskoler og liberale universiteter, og at de lærer eleverne at foragte velhavende personer.

Anbefalet til dig