Datteren bekræfter dødsfald
Lige nu læser andre
Et langt liv med teater, film og tv er slut. Christoffer Bro er død, 90 år gammel.
Hans datter, skuespiller Laura Bro, bekræfter dødsfaldet over for Berlingske.
Bro var en markant figur i dansk teater- og tv-historie.
Han satte sit præg på scenen i over et halvt århundrede og blev siden et elsket ansigt i flere folkelige tv-serier og filmklassikere.
Et liv i kunstens tjeneste
Christoffer Bro begyndte sin karriere som elev på Aarhus Teater og fik debut i 1958 som den sprælske skovtrold Puk i Shakespeares ’En skærsommernatsdrøm’.
Læs også
Det blev startskuddet på et omfattende virke, der bragte ham fra Jylland til København og videre ud i både filmens og fjernsynets verden.
Han var en del af en kunstnerisk familie, hvor ikke kun han selv, men også søsteren Vigga Bro og senere hans børn, gik skuespillervejen.
I 1963 blev han gift med skuespillerkollegaen Helle Hertz, og sammen fik de børnene Anders Peter, Nicolas og Laura Bro – alle aktive i samme fag.
Selvom helbredet i de senere år satte en stopper for det aktive liv på scenen, fulgte Christoffer Bro stadig med i sine børns arbejde, ifølge Berlingske.
Folkeeje på tv og i julekalendere
For mange danskere vil Christoffer Bro for altid være brugsuddeler Fiffig-Jørgensen fra DR’s julekalender ’Nissebanden’, som første gang rullede over skærmen i 1984.
Læs også
Andre husker ham som den kontante Nikolaisen fra Taxa-nævnet i den populære dramaserie ’Taxa’.
Hans sidste optræden fandt sted i 2005, hvor han spillede borgmester i operetten ’Sommer i Tyrol’. En værdig afslutning på en lang og alsidig karriere.