En tendens der skal ændres: Hver fjerde dansker gør det

23/9/22 07:08

Ida Hansson

Foto: Shutterstock
Én ud af fire danskere tager på ferie uden rejseforsikring, og den tendens skal ændres.

Gouda Rejseforsikring tilbyder fremover årsrejseforsikringer til de mere end 2.66 mio. medlemmer af Sygeforsikringen "danmark". Og netop rejseforsikringer er en af de ting, som mange danskere glemmer, når de tager på ferie. 

Hver fjerde dansker svarer nemlig i en undersøgelse fra Kantar Gallup lavet for Gouda Rejseforsikring, at de ikke har en rejseforsikring med, når de tager på ferie. 

Selskabet vil fremover tilbyde rejseforsikringer til medlemmerne via "danmark" og hjælpe dem i tilfælde af skader før, under og efter rejsen.

Sygeforsikringen "danmark" kommer fortsat også til at tilbyde sine medlemmer supplerende rejseforsikringsprodukter som eksempelvis afbestillingsdækning. 

“Vi ser frem til et godt samarbejde med Gouda, som er kendt for at være blandt de bedste på markedet. Vi er sikre på, at medlemmerne i "danmark" med rejseforsikringer i Gouda vil opleve den samme gode service, som de har haft via vores tidligere samarbejdspartner, der har valgt at stoppe med salg af rejseforsikringer i Danmark, og samtidig lukker deres danske afdeling ned fra årsskiftet,” siger Allan Luplau, adm. direktør i Sygeforsikringen "danmark" i en pressemeddelelse.

Den nye aftale gør Sygeforsikringen "danmark" til en af Gouda Rejseforsikrings største enkeltstående partnere, og den forventes at blive endnu større de kommende år, når rejselysten igen er tilbage på sit højeste.

Det er forventningen fra begge parter, at samarbejdet er af langvarig karakter og dermed vil være til stor gavn for begge selskaber.  

“Vi er glade og stolte over, at Sygeforsikringen "danmark" har valgt Gouda Rejseforsikring som ny partner. Vi ved, at vores stærke danske skade- og alarmorganisation er en af de afgørende grunde til, at de har valgt os, og vi ser også en genkendelighed i et fælles ønske om at levere tryghed til vores kunder. Vores to virksomheder supplerer hinanden godt, og vi glæder os til et partnerskab med spændende fremtidsudsigter,” siger Louise Hertzum Andersen.