Endelig! Disse store personligheder er med i Cirkusrevyen 2025

Af: Liva H.

|

11/09/2024

Nyheder
Foto: Cirkusrevyen
Nu er det officielt!

Lige nu læser andre også

Der har været stor spænding omkring, hvem der skulle medvirke i Cirkusrevyen, især efter Lisbet Dahls sygemelding og hendes beslutning om ikke at vende tilbage til scenen. Men nu er sløret løftet, og Cirkusrevyen har netop offentliggjort, hvem der udgør det stærke hold til den kommende forestilling. For det er faktisk ikke en hvilken som helst sæson der venter. Cirkusrevyen 2025 har nemlig 90-års jubilæum og der er lovet ømme grinemuskler.

Det skriver BILLED-BLADET

Nyt hold bag cirkusrevyen 2025

I 2025 vil ingen ringere end Bodil Jørgensen og Mads Knarreborg igen stå på scenen i Cirkusrevyen. Begge havde deres debut i revyen i 2023, hvor de blev mødt med stor begejstring fra publikum. Særligt Mads Knarreborgs parodi på Ulla Terkelsen løftede hele teltet og fik publikum til at grine som aldrig før. Nu får både han og Bodil Jørgensen mulighed for et comeback, og der er ingen tvivl om, at vi kan forvente masser af humor og underholdning i 2025.

Hvad de præcist vil finde på under næste års Cirkusrevy er stadig hemmeligt, og vi må derfor vente i spænding. Men én ting er sikkert – lattermusklerne bliver sat på prøve. Ud over Bodil og Mads vil holdet også bestå af Merete Mærkedahl, Niels Olsen og Magnus Haugaard, hvilket lover en stærk sammensætning af talenter.

"Det er så dejligt at skulle tilbage til teltet, Bakken og skoven. Det er vigtigt for mig at trives, når jeg arbejder, og det gør jeg i den grad på Cirkusrevyen, hvor stemningen både på scenen og bagved er så skøn," siger Bodil Jørgensen om sin tilbagevenden.

Der er dog også nogle, der sidder over i næste sæson. Niels Ellegaard, Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder, som alle var med i 2023-sæsonen, tager en pause fra revyen i 2025.

Velkendt instruktør bag sæson

Instruktør Joy-Maria Frederiksen vender tilbage for tredje gang for at stå i spidsen for Cirkusrevyen. "Det er med stor ydmyghed, at jeg går ind til arbejdet med revyens jubilæumssæson, og jeg kan love, at alle på holdet vil gøre deres ypperste for at skabe en brag af en forestilling, så vi virkelig kan fejre med publikum," udtaler hun glad.

Cirkusrevyen 2025 har premiere torsdag den 8. maj og spiller foreløbigt frem til søndag den 25. august.

Anbefalet til dig