Endnu en stigning på el: Her er løsningen

Af: Sandra Lund

|

24/10/2022

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Fastprisaftaler på el hos flere selskaberne er fordoblet i pris.

Lige nu læser andre også

Prisen på de såkaldte fastprisaftale på el er i den grad steget.

For omkring 1,8 millioner kunder hos elselskaberne Norlys og Andel Energi er elpriserne for årets sidste kvartal fordoblet i forhold til kvartalet inden, skriver DR.

Omkring 4,98 kroner per kilowatt-time i oktober, november og december måtte kunderne i Norlys med fastprisaftalen 'PuljeEl' finde i deres budget.

Tæt på samme pris måtte Andel Energis kunder også betale for deres fastprisaftale.

Her var prisen cirka 4,84 kroner per kilowatt-time for kunder med fastprisaftalen 'BasisEnergi'.

Hvis man derimod har en elaftale med variabel pris, som følger markedsprisen, så kan man på nuværende tidspunkt spare en del.

I løbet af dette år har gennemsnitsprisen for el også været betydeligt mindre, end selskabernes fastprisaftaler.

Norlys' pressechef Michelle Hald fortæller, at den manglende energi har fået prisen på deres fastprisaftale til at stige i en voldsom grad.

- De kunder, der har haft PuljeEl, har haft prisen låst i juli, august og september. I de tre måneder har vi set, at prisen på el løbende er steget meget. Men fordi kunderne har haft en fast pris, har de ikke oplevet de løbende prisstigninger, men får dem i stedet nu i et ryk, siger hun.

- Den nye pris (er) den pris, som vi kunne købe el ind til på markedet i september, da vi købte ind til fjerde kvartal, siger Michelle Hald.

Men i øjeblikket er den egentlige pris på el langt lavere, end den pris som elselskaberne har købt energien ind til.

Derfor vurderer cheføkonom ved Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen at det nu bedre kan svare sig at have en løsning med variabel pris hos sit elselskab.

- Elpriserne svinger enormt meget, og så tror jeg, man kan få mere ud af at tilpasse sit forbrug til, når priserne er billigst, udtaler han.

Han uddyber, at variabel pris kan være meget lav. I aldeles hvis Danmark får blæsende vejr vil det biddrage til mere vindenergi, hvilket vil resultere i billig strøm. Derfor kan der være billig strøm på vej - særligt i efteråret og vinteren.

Et fuldstændigt planlagt budget er dog ikke muligt med de variable elpriser.

- Hvis man virkelig har brug for tryghed og er villig til at betale for det, så kan en fastprisaftale godt være en løsning, jeg tror bare, det kan blive en dyr løsning, siger Morten Bruun Pedersen.

Anbefalet til dig