Enhver elevs mareridt: Eksamenssvar forsvandt med posten, nu skal elever gå om

Af: Liva H.

|

25/06/2024

Nyheder
Redaktionel kreditering: Trygve Finkelsen / Shutterstock.com
Redaktionel kreditering: Trygve Finkelsen / Shutterstock.com
Det er en ulykkelig situation for eleverne.

Lige nu læser andre også

Måske står du midt i det lige nu, eller måske kan du tydeligt huske følelsen af at skulle gå til eksamen. Nervøsiteten, de svedige håndflader, det bankende hjerte og måske endda angsten.

Men rutsjebanen stopper ikke her. Hvad hvis man ikke består? Hvad hvis man ikke får den ønskede karakter, eller hvad hvis man laver graverende fejl i prøven, som gør den ugyldig?

Eleverne fra Vitaskolen i Esbjerg stod også overfor denne nervøsitet, men i en helt anden grad, da et nærmest umuligt scenarie blev til virkelighed.

Det skriver Se og Hør

Pakken, hvori 51 elevers eksamensbesvarelser befandt sig, forsvandt med posten, og Postnord har ikke kunnet forklare, hvor de forsvundne eksamensopgaver er blevet af, og konklusionen blev derfor at de har opgivet at finde dem.

Midlertidigt er det dog lykkedes at rekonstruere en del af eksamensopgaverne gennem elevernes computere, men det var desværre ikke muligt for alle.

Skolen forsøgte at hjælpe de resterende 12 elever, hvis eksamensopgaver ikke kunne rekonstrueres og nu er væk, ved at bede om lov til at konvertere elevernes årskarakter til eksamenskarakterer, men det te forslag blev afvist og var derfor ikke en mulighed.

"Ministeriet har endnu en gang svaret, at dette ikke er muligt, da der hverken i folkeskoleloven eller prøvebekendtgørelsen er hjemmel hertil," fortæller skoleleder Ole Lerke, der yderligere oplyser, at man har forespurgt ministeriet hele tre gange om denne løsning, men er afvist alle gangene.

Det betyder altså, at 12 afgangselever i december skal til reeksamen i skriftlig matematik.

Anbefalet til dig