Er der også 'ringe' og vandmærker på dit træbord? Sådan fjerner du dem

Af: Liva H.

|

08/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Der er andre udveje, end at slibe og male dine møbler.

Lige nu læser andre også

Træborde kan bringe masser af sjæl og varme ind i et hjem, og derfor elsker mange at have træmøbler i deres hjem. Men hvis man har et træbord, ved man, at vandskjolder, ringe fra kaffekopper, en tabt gaffel eller andet hurtigt kan gøre bordet slidt og grimt.

Men vidste du, at du med tre nemme tricks kan redde træbordet og bevare den flotte finish?

Ifølge idenyt er der tre nemme måder at redde dit træbord eller møbel.

  1. Brug et strygejern: Langt de fleste hjem har et strygejern, som oftest bruges til at stryge skjorter. Men vidste du, at ringe fra glas og vaser kan stryges væk? Alt du skal gøre, er at tage et rent håndklæde og placere det over vandskjolderne. Herefter stryger du med medium varme på stedet, og du vil hurtigt se, at mærkerne forsvinder.

  2. Skrammer og ridser kan fixes med ... en nød: Hvis du har ridset dit bords overflade, kan det nemt reddes med en nød. Det er dog vigtigt, at det er en nød med højt fedtindhold. Ved at gnide nødden mod ridserne vil fedtet i nødden polere ridserne væk.

  3. Fjern parfume- og hårspraypletter: De fleste tænker nok ikke over deres omgivelser, mens de bruger parfume eller hårspray. Hvis du har gjort det nær et bord, eller hvis du ved et uheld har væltet en dåse eller flaske ned over bordet, så er det vigtigt at vide, hvordan du fjerner det. Du skal duppe en fugtig klud vædet med lidt salmiakspiritus på pletten, hvorefter du kan polere det væk.

Næste gang du spotter et mærke eller anden slid på dine træmøbler så prøv en af de ovenstående metoder!

Anbefalet til dig