Selvom kriminaliteten har været på en nedadgående kurve i de seneste år, synes behovet for overvågningen at stige. ,
Det lader til, at politikerne har vedtaget en tilsyneladende enkel løsning: "Mere overvågning, mere sikkerhed." En tidligere justitsminister, Nick Hækkerup, har udtalt at "med overvågning stiger friheden."
Denne udtalelse har dog udfordret virkeligheden. Overvågning tendens til at begrænse frihed, frem for at øge sikkerheden, og er ofte en løsning, der skaber flere problemer end den løser.
Det skriver videnskab.dk
En anden form for glidebane
Overvågning er typisk et tiltag man gør for at tackle specifikke trusler, så som terrorisme eller kriminalitet.
Gary Marx, en amerikansk sociolog, beskriver dog, hvordan overvågning, når først den er etableret, ofte udvides til nye områder — Dette kaldes også "overvågningsglidning".
Et tragikomisk eksempel er FE-sagen, hvor Lars Findsen, den tidligere chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste uden at det førte til konkrete beviser mod ham.
I stedet fandt PET detaljer om hans privatliv, der var irrelevante for sagen, som hans interesse for S/M-sex og cykelreparationer.
Findsen blev senere kompenseret for denne uberettigede invasion af privatlivet.
Under besættelsen og i dag
Går man tilbage i tiden har historien vist, at overvågning sjældent kan trækkes tilbage, når først den er implementeret.
Under besættelsen begyndte man at overvåge specifikke grupperinger som kommunister og nazister, men gruppen der skulle spioneres bredte sig hurtigt til at omfatte både befolkningen, politikere og endda kongehuset.
Den italienske filosof Giorgio Agamben har argumenteret for, at vi siden terrorangrebene den 11. september 2001har lavet i en permanent undtagelsestilstand, hvor masseovervågning er blevet normaliseret.
Dét understøttes af det fortsatte "logning" af danskernes telekommunikation, på trods af at EU-domstolen flere gange har dømt praksissen for at være ulovlig.
Information lækker altid
Et velkendt problem ved overvågning er risikoen for "lækage", hvor indsamlede data ender et andet sted end tiltænkt.
Et eksempel er under besættelsen hvor dansk politi overgav hemmelige kartoteker over kommunister og jøder til nazisterne, hvilket førte til deportation af mange til koncentrationslejre.
Selvom intentionerne måske er gode, viser historien, at indsamlede data næsten uundgåeligt vil blive misbrugt.
En illusion af sikkerhed
Selvom videoovervågning føles som en sikkerhedsskabende foranstaltning, viser forskning, at det sjældent forhindrer personfarlig kriminalitet, som ofte sker impulsivt.
Mens overvågning kan have en vis præventiv effekt på mindre forbrydelser som biltyveri, viser det sig ofte, at kriminaliteten blot flytter sig.
Derfor er det afgørende at vi, inden vi blindt omfavner mere overvågning som løsningen på alle samfundets problemer, nøje overvejer de langsigtede konsekvenser for vores frihed og privatliv.
