Krigene hober sig op overalt – fra Afrika til Asien – og det globale konfliktniveau er nu det højeste siden 1946.
Hele 61 statsbaserede konflikter blev registreret i 2024, ifølge en ny rapport fra det norske fredsinstitut PRIO. Det dækker over enten krige mellem stater eller mellem en stat og væbnede grupper i 36 lande. Det fortæller TV 2.
Mistillid og oprustning puster til ilden
Ifølge Mona Kanwal Sheikh, enhedsleder ved Dansk Institut for Internationale Studier, er udviklingen dybt bekymrende. Hun peger på, at verdens magter i stigende grad ruster op og ser hinanden som trusler: "USA, Europa og Rusland har oprustet. Lande som Indien og Tyskland har oprustet. Der har globalt set været en tiltagende usikkerhed, som gør, at man er mere mistroisk over for hinandens intentioner."
Samtidig kæmper flere aktører om global magt – både stater og private grupper – og det har ført til øget splittelse og et accelererende våbenkapløb.
900 væbnede grupper i én krig
Helene Marie Kyed fra DIIS forklarer, at konflikterne også er blevet mere komplekse. I Myanmar deltager næsten 900 væbnede grupper i en borgerkrig, hvilket gør det svært at finde én løsning, én modpart og én fredsproces.
Afrika og Asien i frontlinjen
Afrika er det hårdest ramte kontinent med 28 statsbaserede konflikter. Asien følger med 17, mens Mellemøsten, Europa og Amerika har færre – men stadig blodige – opgør. De store nyhedsmedier fokuserer primært på Ukraine og Gaza, mens andre konflikter – som Myanmars borgerkrig – forsvinder fra forsiderne.
Verden har brug for et nyt sikkerhedstankesæt
Hvis der ikke gentænkes løsninger og metoder, risikerer tallet at stige yderligere, advarer Mona Kanwal Sheikh. Det internationale samfund skal investere i globalt fællesskab og nytænkning, før situationen glider helt ud af kontrol.
