Forestil dig, at du nyder en smuk sommerdag omgivet af blomster i haven, men pludselig begynder din hud at reagere. Uden at vide det, kan noget så almindeligt som planter, du møder dagligt, være årsagen til ubehagelige reaktioner. For nogle mennesker kan helt almindelige planter, som findes i mange haver og endda i køleskabet, vise sig at være skjulte syndere, der udløser allergiske reaktioner.
Det skriver Syddansk Universitet i en pressemeddelelse.
Kurvblomsteksem er en allergisk hudreaktion, der opstår ved kontakt med planter fra kurvblomstfamilien (Compositae). Denne plantefamilie er en af de største i verden og omfatter velkendte planter som solsikke, marguerit, mælkebøtte, bellis, salat og artiskok. De vigtigste allergifremkaldende stoffer i denne familie er sesquiterpenlaktoner, som findes i tusindvis af varianter.
Kurvblomsteksem blev først beskrevet i USA som et udslæt, der dukker op om sommeren på hudområder, der ikke er dækket af tøj, som ansigt, hals, hænder og underarme. Diagnosen stilles ved at udføre eksemprøver, hvor små mængder allergen placeres på ryggen under et plaster. På grund af de mange forskellige arter og allergener i kurvblomstfamilien findes der ikke ét enkelt allergen, der kan identificere alle tilfælde. Derfor tester man med blandinger af allergener, planteudtræk eller friske planter.
Mellem 1990 og 2019 blev 14.728 patienter testet på Hudafdeling I og Allergicentret på Odense Universitetshospital. Her fandt man en hyppighed af kurvblomstallergi på 3,9%. De fleste allergikere var midaldrende kvinder, men allergien var også almindelig hos børn og unge, især dem med børneeksem (atopisk eksem).
Hos danske patienter optrådte kurvblomsteksem i tre hovedformer: 1) lokaliseret eksem på hænder eller ansigt, 2) eksem på hud, der ikke var dækket af tøj, og 3) eksem, der startede lokalt og senere spredte sig. Undersøgelser viste, at allergener fra kurvblomstplanter kan sprede sig gennem luften eller via plantebaserede cremer, som for eksempel dem med kamille eller arnika (guldblomme).
Disse forskellige måder at blive udsat for allergenerne kan forklare de forskellige former for eksem og gøre diagnosen mere udfordrende. Derfor bør testningen tilpasses den enkelte patients eksponering for planter for at stille den rigtige diagnose.
Evy Paulsen er overlæge på Odense Universitetshospital, Hudafdeling I og Allergicentret og gæsteforsker ved Klinisk Institut, Syddansk Universitet.
Evy Paulsen forsvarer sin doktordisputats, ”Kurvblomsteksem i Danmark (Compositae dermatitis in Denmark: Aspects of diagnosis, prevalence, clinical features, and allergen exposure)” den 11. oktober 2024 kl.14.00 i Dialogen, Nyt SUND, Campusvej 55, 5230 Odense M
