Familien bekræfter: Dansk sanger er gået bort

Nyheder
Foto: Shutterstocfk
Sangeren er sovet ind.

Lige nu læser andre også

Lørdagen, som ellers har været med solskin i flere steder i landet, er med ér blevet overskyet.

Det skyldes, at Peter Abrahamsen er sovet ind i en alder af 82 år.

Det bekræfter familien over for Ritzau.

Peter Abrahamsen kunne allerede som 16-årig bryste sig af en fantastisk debut, da han lancerede hittet "Won't you wear my ring".

Sangen blev startskuddet på en flot karriere, og Abrahamsen så sig aldrig tilbage.

Sidste år udgav han albummet "For enden af vejen", der fungerede som et musikalsk punktum.

I forbindelse med udgivelsen udtalte Peter Abrahamsen:

"Jeg kan i dag se tilbage på et langt og godt liv med musik, som jeg gerne vil sætte et passende punktum for."

"Jeg har været utrolig privilegeret og har haft mulighed for at afprøve alle de ting, jeg havde lyst til, både foran, på og bag scenen. Nu er det tid at afrunde med nogle af de sange, der har haft betydning for mig helt fra barndommen og op til nu," udtalte han i forbindelse med udgivelsen.

Peter Abrahamsen nåede vidt omkring i sin musikalske karriere. Han stiftede musikbladet Hit samt pladeselskabet Abracadabra, hvor han arbejdede med blandt andre Shit og Chanel, Trille, Sebastian og Erik Grip.

Det var også her, den første ”Svantes viser” med Benny Andersen og Povl Dissing så dagens lys.

Bisættelsen foregår privat, men familien oplyser, at der vil blive en mindekoncert på et senere tidspunkt.

Anbefalet til dig