Først Mikkel Hansen, Så Landin - Er tiden inde for Hans Lindberg? Nu åbner han selv op

Af: Liva H.

|

07/08/2024

Nyheder
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Foto: Bernadett Szabo/Reuters/Ritzau Scanpix
Nu svarer den 43-årige fløjspiller på dét spørgsmål mange har stillet.

Lige nu læser andre også

Hans Lindberg har spillet på det danske landshold siden 2003. I løbet af sin karriere har han spillet over 200 kampe og er på vej til at sætte rekorden som den spiller med længst tid og som den ældste spiller på landsholdet. Særligt de senere år er den nu 43-årige Hans Lindberg blevet spurgt om tiden snart er inde og derfor sætter Lindberg nu ord på fremtiden.

I aften står han sammen med de andre danske håndboldherrer, når de forhåbentlig vinder over Sverige i OL-kvartfinalen. Det er dog nogle helt særlige kampe, der spilles for det danske landshold, da både Niklas Landin og Mikkel Hansen tidligere har erkendt, at de efter OL vil indstille deres karriere helt eller delvist som professionelle spillere. Derfor har tanken om, hvornår tiden er inde for den rutinerede fløjspiller, også strejfet Lindberg.

"I løbet af de sidste fem år har jeg mange gange tænkt, at det var min sidste landskamp. Det kommer, hvis det kommer," siger han til B.T. og fortsætter: "Det er klart, at når jeg skal spille 1. division, så er det ikke det samme udstillingsvindue som at spille Bundesliga i forhold til landsholdet. Jeg har selvfølgelig også en alder, der gør, at der måske bliver skiftet på den position. Men jeg har ikke gjort så vilde tanker, at jeg annoncerer et stop. Men det kommer nok naturligt."

Lindberg kan derfor hverken be- eller afkræfte, om der er en slutdato for hans liv som fløjspiller, men ser frem til at stå over for Sverige i aften. Gennem sin karriere på over 20 år har han flere gange mødt den svenske modstander, og det plejer at være en spændende kamp.

Danmark og Sverige har historisk set altid spillet ret spændende og tætte kampe. Ifølge Hans Lindberg læner de to hold sig nemlig meget op ad hinanden på grund af deres kendskab til hinanden i branchen. Mange af de danske spillere spiller nemlig også i tyske klubber, og det samme gør spillere fra det svenske landshold. Derfor kender de hinanden godt, inklusive deres spil og taktikker. Om den kommende kvartfinale mod Sverige udtaler Hans Lindberg, at det nok ikke er et ønskescenario for nogen af parterne – hverken Sverige og Danmark – at møde hinanden i kvartfinalen.

Anbefalet til dig