Føtex melder ud: Lukker ned

13/01/2023

Thea Andersen

Foto: Shutterstock
Føtex hjemmelevering lukker ned.

Mest læste i dag

Fremover vil det ikke være muligt for Føtex' kunder at bestille dagligvarer til døren.

Føtex har nemlig valgt at lukke ned for hjemmelevering.

Det meddeler supermarkedskæden torsdag på deres hjemmeside.

"Kære kunder, vi må desværre meddele, at Føtex hjemmelevering lukker ned. Dette betyder, at det ikke vil være muligt at bestille til levering fremover – ligesom kunder vil opleve flere udsolgte varer end normalt. Ordrer lagt til fremtidig levering kan blive aflyst – i så fald kontakter vi jer," skriver Føtex på hjemmesiden.

I en mail til deres kunder fortæller de ligeledes, at de stopper med at tilbyde køb & hent af dagligvarer.

"Kære xx, det er med stor beklagelse, vi må informere dig om, at vi stopper med at tilbyde hjemmelevering og køb & hent af dagligvarer fra føtex. Vi har været meget glade for at have haft muligheden for at servicere dig og alle vores andre kunder - og vil gerne sige dig tak for dine handler hos os i føtex hjemmelevering," skriver Føtex i mailen og fortsætter:

"Det vil fra i dag ikke længere være muligt at bestille til fremtidig levering. Allerede lagte ordre kan blive annulleret - men i så fald kontakter vi dig. Hvis du har penge til gode på din føtex konto (fx fra pant, tilgodebevis el lign), så vil de blive udbetalt til dig pr automatik uden du behøver at gøre noget. Du er meget velkommen til at tage fat i os i kundeservice på mail, chat eller telefon såfremt du måtte have nogle spørgsmål. De bedste hilsner, føtex."

Årsagen til lukningen skal findes i omstrukturereringer med hjemmelevering og køb & hent-konceptet, der i stedet skal være hos Bilka, som Salling Group også ejer.

Anbefalet til dig