Fortnite: Hvad kan vi forvente af sæson 6?

Af: Helge Rahbek

|

17/09/2018

Nyheder
Da Fortnite Battle Royale blev udgivet i september 2017, fik det over 2 millioner spillere på 2 uger. Foto: Shutterstock.
Fortnite er det hurtigst voksende Battle Royale (BR) spil. I øjeblikket er femte sæson på vej ind i sin afsluttende fase. Vi ser frem mod den kommende sæson, og ser nærmere på de rygter, som virker mest troværdige.

Lige nu læser andre også

Lad mig starte med at sige: Hvis ikke I endnu har prøvet Fortnite, så bør I give det et forsøg! Spillet er et teknisk svært spil, som kræver, at man er villig til at smide timer i det for at blive god, men når først det basale er lært, så kan man virkelig få meget sjov ud af Fortnite.

Fortnite er skabt af EPIC Games som også stod bag stor-titlen Unreal Tournament. Spillet er gratis at spille, og har kun betalingsmuligheder til kosmetiske ændringer til ens karakter, så der er ingen grund til ikke at give jer i kast med det.

Fortnite kører med et lækkert koncept for nye spillere, der ikke nødvendigvis har de store penge til kosmetik. Du kan for cirka 70 kroner købe et battle pass. Dette er et koncept som strækker sig over flere måneder, hvor du via spil åbner op for belønninger, så alle kan få skins.

Køber du battle pass en enkelt gang, så får du igennem hver sæson mulighed for at optjene mere end 950 Vbucks (fiktiv Fortnite-valuta), så du kan købe et nyt battle pass igen næste sæson. Så det er en engangs-investering på 70 kroner. For lige så længe du spiller, har du mulighed for at få skins via battle pass.

Lige nu er der blot otte dage til sæsonen slutter på tirsdag den 25. september. Så lige p.t. vil et battle pass dog nok ikke have stor værdi, da det kræver lidt tid at spille alle 100 belønninger fri.

Fortnite kan spilles på de fleste platforme. Blandt andet Playstation. Foto: Shutterstock.

Hvad har vi lært af sæson 5?

Der mange små ændringer til mappet, samt små påfund som zone-baserede ændringer i form af områder, hvor tyngdekraften var ændret blot ved indgang til zonen. Der kom golfvogne, som gav mere fleksibilitet på mappet, samt et par nye våben. Her kan vi så diskutere om det var en god ting at indføre så mange SMG-våben til et spil, men det blev i hvert fald testet af.

Mere vigtigt er hvad vi kan forvente os af sæson 6, som er lige rundt om hjørnet!

Hvad kan vi se frem til i sæson 6?

Her har jeg samlet lidt blandede rygter om mulige spilændringer til sæson 6.

Mappet: De rygter som virker mest troværdige angående mappet er tilføjelsen af et stort slot til et område, hvilket i sig selv lyder spændende. Der har været op til flere hints til dette: Man har i situationer kunne se et slot i baggrunden ved nogle EPIC-udgivelser, og desuden kom EPIC Games med en ''Crazy Castle-spray” via battle pass.

Der har også været rigtig mange rygter i forhold til et mindre map. Mange har diskuteret om Fortnite kunne have gavn af et mindre map, med mulighed for måske at lave 50-60-mands spil, da dette vil medføre mere intense spil, og et hurtigere endgame. Men det er endnu ikke mere end et løst rygte, men noget mange af os dog håber, kunne blive virkeligt.

Kæledyr: Der har været lækket data i form af en kæledyrs-mappe, der kunne findes inde blandt Fortnite-filerne. Det betyder at ret mange, inklusive undertegnede, tror og forventer, at vi vil få os nogle små venner, som vil følge os rundt på kortet, mens vi løber rundt i vores egen lille verden og prøver at vinde i et hæsblæsende spil med høj fart. Spørgsmålet er nok mere om de får nogen indflydelse, eller om det er en ren kosmetisk tilføjelse? Det kan vi kun gisne om.

Våben-kosmetik: Kosmetiske skins til våben, har der været talt om mange gange før. EPIC tilføjede til dette rygte ved selv at nævne muligheden. Ikke som i Counter-Strike hvor man køber kasser, men hvor der måske i ny og næ var specifikke våben-skins man kunne købe, så du kan vise dine våben frem i forskellige farver og udsmykninger. Dette er dog et rygte, jeg ikke helt tror er noget vi ser i sæson 6. Men for alle jer som elsker en mere personlig udsmykning på jeres karakter, vil dette være en gladelig nyhed som er værd at følge med i for fremtiden.

Nyt Tema: Hvad angår et tema for sæson 6, er der alt for mange rygter indtil videre. Så det er virkelig svært at spå om hvilket tema vi præcist ender ud med at få.

Der er rigtig meget snak om et univers som bliver spejlet, så der er måske chance for, at det betyder at de kører en version af sæson 1. Dette kunne med lidt held betyde, at de af os som ikke nåede at få Skull og Ghoul Trooper kan få dem - man kan jo altid håbe. Personligt tror jeg dog ikke, at vi får et lige så klart tema. Det virker mere tilfældigt, hvad vi ser til sæson 6. Rygterne går i hvert fald i alle retninger.

Wailing Woods Bunkeren: Sidst vil jeg dedikere en hyldest til et sted, som alle spillere kender, men ingen endnu har fundet ud af hvad gør: Wailing Woods Bunkeren. Denne kom til os i sæson 4, vi forventede alle en åbning til sæson 5, og besøgte den forgæves i løbet af sæsonen. Så lad alle huske at besøge den i sæson 6 i håbet om en afsløring.

Anbefalet til dig