Fortnite Sæson 6: Endelig er den nye sæson over os

Af: Helge Rahbek

|

28/09/2018

Fortnite sæson 6 er endelig i gang, og længe ventet. Ikke fordi sæson 5 ikke var en god oplevelse, men det er altid rart med nyt blod i form af nye områder og nerfs.

Lige nu læser andre også

Bare rolig: Jeg vil ikke spoile de nye skins og andet, som man kan erhverve sig via Battle Pass. Det synes jeg I selv skal gå ind og opleve. Personligt mener jeg ikke at deres skins helt lever op til sæson 5 - men hvem ved - måske er I uenige?

Patch notes

Lad os tale lidt om de patch notes, som vi kender til, samt lidt om hvad de vil betyde. Jeg gemmer map-ændringerne til sidst i artiklen, og tager hul på de ting, som ændrer spillet for os, der spiller det seriøst.

Lad mig lige først nævne en ændring, som de af jer på en PS4 nok vil elske. Alle der på en PS4 vælger at spille med tastatur og mus, vil fremover blive kastet ind i spillerpuljen til PC.

Lydændringer

Først og fremmest har de lavet en lydændring, som vil betyde at det er markant nemmere at høre om folk er over eller under dig i bygninger. Det er gjort ved at lyden er højt pitchet over dig, og lavt under dig. Denne ændring er længe ventet for alle os, som har spillet det seriøst. Det var i nogle scenarier utrolig svært at finde folk, specielt i de større bygninger i Tilted Towers. Personligt kan jeg dog endnu ikke mærke den store ændring, men lad os nu se tiden an.

Udover denne lydændring, så har vi set en mindre ændring til glider-lydene, hvilket primært vil se sin magt ved portals, da det er nemmere at høre, når folk kommer mod dig, og giver dig bedre mulighed for at reagere på nye trusler.

Våben og Udstyr

De har valgt at give et lille nerf til double barrel shotgun fra 143/150 til 114/120. Det er i og for sig et ok stort nerf, men da denne type shotgun i forvejen ikke blev brugt så meget, vil ændringen for rigtig mange af os ikke betyde det store.

Grappler er desuden blevet nerfed fra 15 ”skud” ned til 10. Dette betyder lidt for de af os som er til fancy plays.

Sidst men ikke mindst har de tilføjet Shadow Stones (Skyggesten). Det er en genstand lidt som månestenen, vi havde i sidste sæson, som kunne ”tages” til mindre tyngdekræft. Skyggestenene gør dig usynlig ved stilstand, og de giver dig øget bevægelighed i højde og fart. Og så giver de en egenskab til at kunne bevæge sig hurtigere ved at anvende venstre museknap. Effekten holder i 45 sekunder, og er en sjov lille ting til at kunne lege omkring med.

Nye områder

Her er et par af de udvalgte nye områder. Der er sikkert flere, jeg ikke har opdaget endnu!

Dette er min klare favorit af de nye områder. Der er en hvirvelstrøm omkring øen, som giver dig en opdrift, så den kan bruges også generelt til at komme omkring mappet med.

Der var rygter om et slot, og vi fik os det slot. En meget fin lille tilføjelse, selv om dette nye område næppe er specielt velbesøgt.

 

 

Anbefalet til dig