Forud for stor begivenhed: Politiet kommer med opfordring

Foto: Shutterstock
Mandag bliver det årlige event afviklet i København og fire andre danske byer.

Mest læste i dag

Hvis du har i sinde at smutte forbi én af disse byer: Aabenraa, Herning, Nyborg, Nykøbing Falster, København eller Frederiksberg - så læs hellere med her.

For 29. maj vil ovennævnte byer være velbesøgt, ikke kun af medlemmer af kongefamilien, men af tusindvis af glade motionister, der løber rundt i gaderne.

Det sker traditionen tro i forbindelse med afholdelsen af Royal Run, som har løbet af stablen siden 2018. Det løb af stablen for første gang i anledning af kronprins Frederiks 50-års fødselsdag.

I forbindelse med Royal Run har arrangørerne løftet sløret for, hvad det vil betyde for trafikken i de forskellige byer.

Og ikke overraskende er der nok at holde styr på, herunder i København.

"Ruten til Royal Run i København og på Frederiksberg er lukket for trafik, og der vil være løbere på ruten fordelt over hele dagen. Der forventes derfor pres på trafikken, ligesom det vil være meget vanskeligt at finde parkering," skriver Royal Run på sin hjemmeside og tilføjer:

"Uanset om du deltager, bor i - eller skal på besøg i København/Frederiksberg, fraråder vi derfor, at du tager bilen denne dag, hvis det er muligt."

Og anbefalingen bakker Københavns Politi op om:

"Der er ingen tvivl om, at byen er på den anden ende rent trafikmæssigt, så hvis man kan undgå bilen, anbefaler vi at gøre det," siger vicepolitiinspektør i Københavns Politi Bjarke Dalsgaard, til B.T.

Skulle du i stedet vælge af trodse anbefalingerne ved at hoppe ind i bilen, så vil der af og til være mulighed for at krydse ruten via forskellige krydsningspunkter. Dog med fed streg under "af og til".

Disse vil nemlig være lukket i de perioder, hvor løberne passerer forbi.

"Hold øje med lokal skiltning, og vær opmærksom på, at politiet fjerner ulovligt parkerede biler, hvilket kan medføre betydelige omkostninger for ejeren," står der på hjemmesiden.

Anbefalet til dig