Forvent trafik og kø i St. Bededagsferien: Disse 6 steder bliver værst

02/05/2023

Nicolai O. Haugsted

Foto: Shutterstock
Helligdagen kan godt blive en lang oplevelse i køtrafikken. Her bliver det værst

Mest læste i dag

På fredag skal vi i Danmark tage afsked med en gammel ven. Et kært bekendtskab der har gjort det muligt at sove længe, holde tidlig weekend og nyde det gode forårsvejr hele dagen - St. Bededagsferien.

Så for mange skal den sidste officielle St. Bededag fejres for fulde, og det kan blandt andet betyde at fylde bilen op, og tage afsted på forlænget weekend ud i det ganske danske land.

Men hvis du er en af de spændte, der ser frem til en kort kør-selv-ferie rundt i landet i årets første maj-weekend, skal du gøre dig klar på trafik og endda kødannelse - du er nemlig ikke alene om idéen, skriver Vejdirektoratet på deres hjemmeside.

Især torsdag den 4. Maj i tidsrummet mellem kl. 14:00 og 19:00 skal bilister gøre sig klar på travl trafik og potentiel kødannelse.

Det samme gør sig gældende fredag d. 5. maj i tidsrummet kl. 10:00 - 14:00.

Selvom hele landet formodes at opleve travle stunder på landevejene, forudser Vejdirektoratet især seks strækninger som værende fyldt godt op af køretøjer i helligdagsperioden:

  • Rute 40 mod Skagen.

  • Rute 11 langs den jyske vestkyst.

  • E20 Fynske Motorvej i den vestlige del.

  • E20 Vestmotorvejen.

  • Rute 21 mod Sj. Odde.

  • Rute 16 Hillerødmotorvejens forlængelse.

Ydermere gør Vejdirektoratet også opmærksom på, at der er vejarbejde på E45 Østjyske Motorvej, mellem 55 Horsens N og 54 Ejer Bavnehøj.

Der opfordres til at holde øje med trafiksituationen, inden du pakker bilen og tænder op for køreturen.

God ferie, og nyd den sidste St. Bededag.

Anbefalet til dig