Fra juli måned træder ny lov i kraft: Forventes at komme til at koste mellem 900 millioner kroner og 2,4 milliarder kroner

Af: Mie M.B

|

24/01/2024

Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Ligeledes kommer der en regning til virksomhederne i processen med at skulle implementere nye systemer

Mest læste i dag

Fra juli træder en ny lov i kraft, der pålægger arbejdsgivere i Danmark at registrere deres ansattes arbejdstimer. Dette lovmæssige skridt, der er blevet betegnet som en bombe under det danske arbejdsmarked, er en konsekvens af en EU-dom fra 2019, der pålagde europæiske virksomheder at dokumentere al arbejdstid for deres medarbejdere. Det skriver Finans.

Tirsdagens vedtagelse af loven har vakt betydelig debat, da den forventes at ændre arbejdsmiljøet markant. Mange kritikere ser det som en trussel mod den opnåede fleksibilitet, især i kølvandet på coronakrisen. Marta Knudsen, advokat i Dansk Industri, udtrykte bekymring i november og advarede om, at reglerne kunne resultere i tab af fleksibilitet for både medarbejdere og arbejdsgivere.

Ikke desto mindre mener Mette Nørlem, ekspert i ansættelsesret og senior manager i it-løsningsvirksomheden Lessor, at loven også giver muligheder for at beskytte lønmodtagere mod stress og sikre en sund work-life balance. Virksomhederne har fleksibilitet til at vælge registreringsmetode, hvilket kan være alt fra et simpelt excel-ark eller en notesbog til mere avancerede tidsregistreringssystemer.

Selvom loven har mødt modstand, har den også støtte fra SVM-regeringen, Radikale, SF og Alternativet, der ser den som et skridt mod at sikre overholdelse af arbejdstidsregler og beskyttelse af medarbejdernes rettigheder. Opgaven for virksomhederne bliver nu at informere deres ansatte om formålet med loven og understrege, at den også handler om at passe på medarbejdernes trivsel.

Erhvervsstyrelsen skønner, at implementeringen af loven vil koste mellem 900 mio. kr. og 2,4 mia. kr. i tabt arbejdstid afhængig af, hvor lang tid ansatte bruger dagligt på registrering. Derudover vil virksomhederne skulle investere i nye systemer, hvilket forventes at beløbe sig til mellem 500 og 600 mio. kr. Forslaget splittede Folketinget, hvor SVM-regeringen og visse partier støttede det, mens andre som LA, Danmarksdemokraterne, Konservative, Dansk Folkeparti og nogle medlemmer af Enhedslisten var imod.

Anbefalet til dig