En stor del af den tid, nedslidte har brug for seniorpension, går i stedet med sagsbehandling. Det er uacceptabelt, siger ekspert til TV2.
Vibeke Nielsen tjekkede sin e-boks hver dag for at se, om der var svar fra Ankestyrelsen. Det var det eneste, der fyldte hendes tanker – at få en afklaring. Skulle hun i jobprøvning, måske fleksjob, eller ville hun få seniorpension og den ro, hun ønskede?
Da svaret endelig kom, var det nedslående: "Der vil desværre gå længere tid, end vi tidligere har oplyst." Det gentog sig flere gange, mens månederne gik. "Man bliver jo rigtig skuffet," siger Vibeke Nielsen, der måtte hente støtte hos sin mand for ikke at miste modet.
Hun har arbejdet som syerske og møbelpolstrer det meste af sit liv og beskriver sig selv som "slidt op". Efter en periode med skåneopgaver og stigende sygefravær blev hun i april 2023 fyret. Måneden efter søgte hun seniorpension, en ordning for dem, der ikke kan arbejde frem til folkepensionsalderen. Den endelige afgørelse kom først i oktober 2024 – næsten halvandet år senere. Ankestyrelsen gav hende ret og tildelte pensionen med tilbagevirkende kraft, men ventetiden havde allerede sat sine spor. "Jeg havde jo ret. Men det kan jeg jo ikke bruge til noget nu," siger hun.
Vibeke Nielsen er ikke alene. Sidste år nåede sagsbehandlingstiden for seniorpension op på 33 uger i gennemsnit, den længste ventetid nogensinde. Andre har ventet endnu længere. 64-årige Ingrid Gammelgaard ventede næsten et år på et afslag, mens tidligere fængselsbetjent Per Lausten fik svar en måned før sin folkepensionsalder – også et afslag.
Arbejdsmarkedsforsker Bent Greve kalder ventetiden uacceptabel. "Godt nok kan man få det med tilbagevirkende kraft, men det ændrer ikke på den store belastning, det er at gå i uvished."
Vibeke Nielsen har nu fået den pension, hun havde ret til, men sidder tilbage med en dårlig oplevelse. "For alle mennesker, der skal søge sådan noget, skal jo nærmest vende vrangen ud på sig selv."
