Alberte Clausen
Nu kan pensionister mærke forskellen
Mange pensionister har de seneste år skullet vende hver en krone.
Stigende priser på mad, varme og el har presset økonomien i tusindvis af danske hjem, hvor indkomsten er fast og mulighederne for at øge den begrænsede.
Derfor vækker årets pensionsudbetaling særlig opmærksomhed.
Folkepensionen er nemlig steget med 4,8 procent.
Det er den største regulering i 16 år og den mest markante stigning siden finanskrisen.
For mange slog ændringen igennem ved udbetalingen den 30. januar, hvor årets første pension gik ind på kontoen.
Stigningen gælder både grundbeløb og pensionstillæg og betyder flere tusinde kroner ekstra om året sammenlignet med 2025.
Reguleringen sker automatisk og følger lønudviklingen med to års forsinkelse.
Den usædvanligt høje stigning i år hænger derfor sammen med lønudviklingen i 2024.
Det skriver Senior News.
Flere penge hver måned
For gifte og samlevende er grundbeløbet hævet til 7.544 kroner om måneden før skat pr. person.
Pensionstillægget kan udgøre op til 4.467 kroner om måneden.
Samlet kan folkepensionen dermed nå op på 12.011 kroner om måneden før skat pr. person.
For enlige pensionister er tallene højere.
Her er grundbeløbet 7.544 kroner om måneden før skat, mens pensionstillægget kan nå op på 8.729 kroner.
Det giver en samlet folkepension på op til 16.273 kroner om måneden før skat.
Ældrechecken kan i 2026 udgøre op til 26.900 kroner årligt, og mediechecken er fastsat til 1.552 kroner om året.
Formuegrænsen for likvide midler ligger på 108.000 kroner.
Et økonomisk pusterum
Efter en periode med markante prisstigninger vil reguleringen kunne mærkes for mange.
Selvom den ikke udligner alle ekstraudgifter, giver den et tiltrængt løft i hverdagsøkonomien for landets pensionister.
Folkepensionen udbetales månedsvis bagud, og januarbeløbet blev derfor udbetalt på månedens sidste bankdag.
Med årets regulering har pensionen fået sit største løft i 16 år.
For mange ældre danskere betyder det en smule mere luft i budgettet.
