Godt nyt til danskerne: Så meget mere må du tjene, før du skal betale topskat

Af: Liva H.

|

29/08/2024

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Nye reguleringer gør at du fra næste år kan tjene endnu mere

Lige nu læser andre også

Penge er generelt et omdiskuteret emne, især når det drejer sig om skat og spørgsmålet om, hvor meget man skal betale. For dem, der tjener mere end gennemsnittet, er der også stor interesse i, hvornår man skal begynde at betale topskat - og for dem er der gode nyheder på vej.

Grænsen for, hvornår topskatten træder i kraft, er nemlig blevet hævet.

Det betyder, at du, næste år, kan tjene knap 55.500 kroner om måneden før AM-bidrag, før du skal betale topskat. Ifølge konsulenthuset BDO skyldes dette en regulering af beløbsgrænserne i skattelovgivningen.

På årsbasis betyder det, at grænsen hæves med 28.980 kroner, fra tidligere at have været 636.012 kroner til nu at være 664.992 kroner.

Det er dog vigtigt at bemærke, at topskat ofte nævnes efter AM-bidrag, og set ud fra dette perspektiv vil grænsen stige fra 588.900 kroner til 611.800 kroner.

Sagt i tal:

På månedlig basis betyder det at du fra næste år vil du kunne tjene 55.416 kroner om måneden før AM-bidrag uden at skulle betale den ekstra skat (topskat, red.).

Der er mere godt i vente

Der er dog mere godt i vente, og derfor forventer chefkonsulent ved BDO ikke at danskerne storjubler endnu.

"Mange topskattebetalere har sikkert allerede blikket rettet mod 2026, hvor den nye mellemskat indføres. Det vil sammen med endnu et løft i beløbsgrænsen nok give mange af dem en årlig skattelettelse på omkring 12.000 kroner, men altså først fra 2026," skriver Henning Boye Hansen, chefkonsulent i BDO, i en kommentar.

Med de nye skattegrænser, vil danskerne der betaler topskat opleve en skattelettelse på knap 3.500 kroner.

Anbefalet til dig