Grænserne genåbnes: Denne dag er turister fra disse lande velkomne igen

29/05/2020

Christian Granhøj Skouboe

Fredag svarede Mette Frederiksen på pressens spørgsmål. Foto: Shutterstock.com
Fredag gav statsminister Mette Frederiksen (S) endelig danskerne et indblik i, hvordan genåbningen af landets grænser skal foregå.

Mest læste i dag

I dag gik statsminister Mette Frederiksen (S) på podiet i Spejlsalen, hvor hun italesatte et emne, der længe har været en af de varme kartofler i dansk politik. Emnet for pressemødet var nemlig, hvad regeringens plan med de danske grænser er. 

Turistindustrien har haft nogle forpinte måneder siden grænserne blev lukket midt i marts. Det er både gået hårdt ud over hoteller, campingpladser og andre attraktioner, der lever af turister. Genåbningen har betydet, at mange danskere nu også slippes ud i landet, men det er svært at fylde det hul, som de mange fx tyske turister, der hvert år besøger den jydske vestkyst for at bo i sommerhus. 

Disse lande åbnes der for

Åbningen af de danske grænser blev dog ikke så omfattende, at alt med et trylleslag bliver, som det var før. Det måtte man sande, da Mette Frederiksen lidt forsinket satte pressemødet i gang. 

Her kunne hun fortælle, at regeringen 15. juni åbner grænserne til Norge, Island og Tyskland.

Dog skal turister fra disse lande kunne dokumentere at de har bestilt et ophold uden for københavn, der varer mindst seks overnatninger. Ellers får de ikke lov til at få indrejse i Danmark. 

"Vi er et land, hvor vi er vant til at tage imod rigtigt mange turister. Det er en kæmpe fordel, at vi er et åbent land. Det ønsker vi fortsat at være, selvom coronaen har ramt Danmark og resten af verden i 2020," fortæller statsminister Mette Frederiksen (S) fra talerstolen i Spejlsalen. 

Derudover takkede Mette Frederiksen også befolkningen, der har stået sammen om at bringe smittetrykket her til lands ned. 

"Vi har fået smitten under kontrol igennem en stærk og fælles indsats"

 

Anbefalet til dig