Denne guide er udarbejdet i samarbejde med Jeppe ’Haxxeren’ Jensen. Haxxeren var anerkendt som verdens bedste carry i Heroes Of Newerth. Efter lang tid på toppen stoppede han karrieren med en 2.plads til VM i Thailand for compleXITY. Jeg spurgte ham om, hvad han ville sige til sit 17-årige selv, hvis han skulle speede sin egen udvikling hurtigere op med gode råd fra fremtiden. Her er, hvad han sagde.
Du kan læse første og anden del af guiden her:
I denne tredje og sidste guide ændrer spillereglerne sig en smule. Fremfor at kigge indad efter forskellige faktorer, som du bør ændre i dig selv, skal du nu vende perspektivet en smule om og begynde at se på, hvordan du får verden til at tilpasse sig efter dig.
Lyder det ikke interessant?
Råd nummer 7: Do You
Gør det, som du er god til. Lokalisér dine stærke områder, og find en måde at få verden til at passe ind efter dig. Udvikl dét, som gør dig til dig, fremfor at tilpasse dig det, som andre gør. Sagt på en anden måde: Alle spil har forskellige metaer, som udvikler sig i takt med patches og spillerbasens kreativitet - sørg for, at du tager inspiration fra metaet og putter det ind i din egen boks, fremfor at omstruktere din egen boks til metaet.
Hvis du gør sidstnævnte, vil du altid ende med at male dig ind i et hjørne. Dette gælder både på individuelt plan såvel som på teamplan. Der vil altid være styrker, du har som individ eller dit team har som team, som er særlige for dig/jer. At gå spadestikket dybere ned i disse kompetenceområder vil ligeledes give en rigere høst.
Der vil altid være en bedre spiller end dig. Ham kan du tage inspiration fra, og tilpasse til dit eget spil. Ikke kopiere! Oftest er det mest fristende at kopiere ham direkte. Det kan man godt, men at kopiere en spillers stilart og personlighed uden at forstå mekanismerne for, hvorfor han tænker sådan og opfører sig sådan, vil altid resultere i tom kaos. Hvad du reelt set gør i dén situation er at kopiere en persons resultater uden at forstå, hvad der fik ham til at høste de resultater i første omgang. It’s a fools game.
Bruce Lee beskriver det smukt her:
Også: Lad være med at lede i uendeligheder efter dén særlige ting, der gør dig til dig. Du ved det allerede. Bedre endnu: Du ER det allerede.
Råd nummer 8: Gå efter det
Den her er så selvforklarende, at det virker dumt. I sidste ende kan man sige, at alle rådene hidtil har omhandlet dette i mindre eller større grad.
Hvis målet om at blive professionel gamer, skal lykkes for dig, så er det dybt nødvendigt, at du har de nødvendige cojones til at gå efter det. I realiteten kunne jeg skrive en afhandling om udviklingen af det personlige mod til, at turde gå efter ting. For dette transcenderer gaming og bevæger sig ind i området af et nødvendigt kriterium for succes i alle felter af livet.
Du skal hele tiden holde din hjerne skarp. Du skal være observant på, hvornår din hjerne forsøger at snyde dig til at tage den nemme løsning. Den nemme løsning vil altid resultere i enten stagnation eller setback. At gå dedikeret efter noget er at kaste sig selv ud i usikre situationer, hvor ting kan gå galt. Det er at turde sige til og fra, når situationerne påkræver det, og ikke mindst at sige, hvad man tror på.
At gå dedikeret efter noget er at turde visualisere sig selv gøre ting, man muligvis ikke turde førhen. Det handler om ny, ukendt grund. Den nye ukendte grund gynger og skælver, og det eneste, man kan anvende som anker i en sådan situation er ens indre tillid til egne evner og egen overbevisning om, at det nok skal lykkes.
Dramatisk som det kan lyde, er det faktisk ganske anti-dramatisk. Det er små beslutninger, du kontinuerligt tager én dag efter den anden. Hver dag skal du beslutte, at din comfortzone skal udvides, og at der er nye græsgange, du skal betræde. Hver dag skal du aktivt påminde dig selv om, at du gør det her i en mission på at forbedre facetterne af dit game.
Alle 3 dele af guiden er fuldstændigt ligegyldige, hvis du ikke er koldblodig omkring rent faktisk at gå efter det.
Jeg husker et spørgsmål, en af mine venner spurgte ud i en forsamling engang. Han spurgte os:
“Synes I, at I udnytter jeres fulde potientale?”
Vi var 12 drenge i rummet. 11 drenge svarede nej. Én enkelt svarede ja, men han var desillusioneret - hans sande svar var også nej.
