Håndboldekspert langer ud efter landsholdet: "Helt ude i hampen"

Af: Alberte B. C.

|

10/01/2025

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Dansk håndboldlandshold møder skarp kritik - var det ren "kaosspil"?

Lige nu læser andre også

Det danske håndboldlandshold er midt i forberedelserne til det kommende VM, men deres valg af modstandere til testkampene har skabt røre.

To opgør mod Bahrain, et hold langt fra verdenseliten, har udløst skarp kritik fra TV 2’s håndboldekspert Claus Møller Jakobsen.

"Jeg synes, det er et elendigt håndboldhold. Jeg er sikker på, at Danmark får væsentligt mere ud af at træne, end de får ud af at spille sådan en kamp," lød det kontant fra Claus Møller Jakobsen efter torsdagens testkamp, som Danmark overlegent vandt 33-17. Sådan skriver Ekstra Bladet.

Fredag aften møder Danmark Bahrain igen i Royal Arena, og mange undrer sig over, hvad de forsvarende verdensmestre kan få ud af endnu en kamp mod samme modstander.

Sportschef afviser kritikken

Hos Dansk Håndbold er man dog uenig i kritikken.

Sportschef Morten Henriksen understreger, at kampene mod Bahrain tjener et vigtigt formål.

"Det er rigtigt, at Bahrain ikke er på vores niveau. Men at sige, at vi ikke får noget ud af kampene, er helt ude i hampen," siger Henriksen.

Han fremhæver, at Bahrain spiller en atypisk form for håndbold, der kan forberede Danmark på kommende VM-modstandere som Algeriet og Tunesien.

Ifølge Henriksen skyldes valget af Bahrain også logistiske udfordringer.

"Når vi er så suveræne, som vi er, er det ikke mange, der vil spille mod os. Vi vil gerne spille på hjemmebane foran tusindvis af fans i Royal Arena," forklarer han.

Trods kritik fra flere kan Danmark bruge kampene til at finpudse strategier, før de træder ind i jagten på deres fjerde VM-titel i træk.

Anbefalet til dig