Han forsvandt med sin søn: Nu er kendt musiker fundet død

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Det er omtrent en måned siden, far og søn forsvandt.

Lige nu læser andre også

Jam-bandet Lotus har mistet et medlem.

Det står klart, efter ligene af bandets 47-årige trommeslager og hans søn er blevet fundet. De blev meldt savnet den 16. marts.

Politiet formoder, at far og søns kajaktur ved området omkring søen Beaver Lake i Arkansas, der endte fatalt Chuck Morris og hans 20-årige søn Charley.

Det skriver flere amerikanske medier heriblandt Deadline.

"Efter 24 dages eftersøgning er ligene af Charles Morris IV og Charles Morris V nu fundet takket være teknologien og beredskabets anstrengelser," kommer det i en meddelelse fra ordensmagten, hvorefter de tilføjer:

"Vores medfølelse går til Chuck og Charley Morris' familie, og vi er taknemmelige for, at vi kan hjælpe med at give dem vished."

Familien har ifølge Deadline bekræftet, at dødsårsagen skyldes drukning - derfor antager man, at ordensmagtens teori holder stik.

"Tak til de lokale eftersøgningshold for jeres store indsats. Vi sætter pris på jeres støtte i denne tid," skriver familien ifølge mediet.

Familien har også været ude med en besked via bandets Facebook-side:

"Vores familie har fået besked fra Benton County Sheriff's Office om, at Charley Morris er blevet fundet. Vi har konkluderet, at han druknede. Holdene søger stadig aktivt efter Chuck Morris, men vi har fortsat tillid til deres arbejde."

Ikke længe efter blev så Chucks lig fundet.

Foto: Facebook

I forbindelse med Chucks død, vil Lotus i den kommende tid holde støttekoncerter til fordel for familien Morris.

Bandet skulle i april have været på turné i USA, men den er i stedet blevet udskudt på ubestemt tid.

"Tak til jer alle for den store støtte. Jeg lover, at vi kan mærke den samt at vi elsker jer lige så meget! Vi ser frem til at møde mange af Lotus-fansene ved de kommende velgørenhedskoncerter i Denver, Harrisburg og New York," skriver bandet.

Anbefalet til dig