Har du en af disse sedler i pungen? Så skal du straks reagere

Nyheder
Foto: Nationalbanken
Det gælder om at få det ordnet.

Lige nu læser andre også

De fleste er efterhånden klar over, at 1.000-kronesedlen bliver ugyldige 31. maj i år.

Dog lader det til, at knap så mange har opfanget, at et hav af andre sedler også mister deres gyldighed på forårets sidste dag.

Faktisk er det alle pengesedler fra serier før den nyeste, der bliver ugyldige.

Det skriver Sparekassen Kronjylland.

Kun broer og oldtidsfund

Den nyeste seddelserie kom i rotation i 2009, og sedlerne er kendetegnet ved at have illustrationer af broer og oldtidsfund.

Men hvis du for eksempel har et par 100-kronesedler med et portræt af Carl Nielsen liggende - eller går rundt med 50'ere med forfatteren Karen Blixens ansigt på - så bør du altså også komme af med dem.

Det er nemlig kun sedler fra serien med broer og oldtidsfund, der vil være noget værd efter den 31. maj 2025.

I bunden af artiklen finder du en oversigt over samtlige seddelserier samt deres gyldighed.

Mange penge i omløb

I skrivende stund er der markant færre kontanter i omløb, end der var, da Nationalbanken delte nyheden om udfasningen af de mange sedler.

Dog er der stadig 5,2 milliarder i marken, hvorfor fagchef i Sparekassen Kronjylland kommer med en klar opfordring:

”Det er nu, du bør undersøge, om du har nogle af de pengesedler, der udløber, til at ligge hjemme i skuffen. Snart mister de værdi, og det er derfor ved at være sidste udkald, hvis du skal af med 1.000-kronesedlerne sammen med de egern, firben, sommerfugle og portrætter, der pryder nogle af de gamle sedler, der udgår. Medmindre du altså ønsker at gemme dem, efter at de har mistet værdi som betalingsmiddel," siger han.

Herunder kan du se, hvilke sedler der udgår, og hvilke der ikke gør.

Foto: Nationalbanken

Anbefalet til dig