Missilerne flyver mellem Israel og Iran, og den geopolitiske uro i Mellemøsten har sendt rystelser gennem verdens oliebørser.
Fredag oplevede markedet et af de største hop i olieprisen i nyere tid med en stigning på hele otte procent.
"Det var et kraftigt ryk opad, vi så olieprisen tog i fredags. Det er meget sjældent, vi ser et hop af den her karakter," udtaler Jens Nærvig, der er chefanalytiker i Danske Bank, til B.T.
Steg lavere end forventet mandag
Baggrunden for prisstigningen er ikke kun krigen, men også en lavere oliepris forud for konflikten.
Toldspændinger og frygt for lavere efterspørgsel har presset oliepriserne nedad tidligere på året, hvilket har skabt grobund for det markante spring, da konflikten brød ud.
Trods weekendens israelske angreb på iranske energimål, ser prisstigningerne mandag ud til at være mere afdæmpede.
Det skyldes ifølge Jens Nærvig, at de ramte installationer primært har betydning for Irans egen forsyning - og ikke den globale eksport:
"I weekenden så vi, at Israel ramte dele af den iranske energistruktur, så når olieprisen ikke er steget mere i dag, handler det formentligt om, at de har ramt dele, der servicerer Iran og ikke verdensmarkedet," lyder meldingen.
Stadig langt under 2022-niveauet
Prisen på en tønde olie nåede mandag knap 75 dollar, hvilket er en mindre stigning fra fredagens 73,23 dollar.
Det er stadig væsentligt under kriseniveauerne fra 2022, hvor en tønde nåede op på 130 dollar.
Eksperten påtaler dog, at situationen kan eskalere, hvis centrale transportruter som Hormuzstrædet lukkes. Det vil ikke kun ramme Iran, men også eksport fra bl.a. Saudi-Arabien og dermed true den globale forsyning.
Han påpeger dog, at prisen ved standerne på tankstationen - med al sandsynlighed - stadig ville være lavere end i 2022 i et sådant tilfælde.
For danske forbrugere kan konsekvensen vise sig hurtigt ved benzin- og dieselstanderen, men lige nu ser de ud til at slippe billigt.
