Det sker hver eneste uge, at Danske Spil sender milliongevinster ud til heldige danskere. Men det hører alligevel til sjældenhederne, at der er SÅ mange nye millionærer oveni hinanden. Lotto gjorde syv danskere til millionærer, mens Eurojackpot delte milliongevinster ud til to danskere.
To af de syv nye millionærer fra Lotto vandt deres millioner på den ugentlige ekstratrækning Millionærchancen, mens de øvrige fem blev fundet via den månedlige Super Millionærchancen.
Fem af de nye millionærer blev vundet via online-spil eller PLUS-abonnementer – så de har allerede fået besked om deres held, men det gælder ikke for to af de nye millionærer, som har købt deres kuponer i supermarkeder.
Den ene million-kupon er købt i SuperBrugsen i Herfølge på Østsjælland.
Den anden er købt i Meny i midtjyske Vorup.
Så her kan det være en god idé at tjekke sine kuponer, hvis man har været på de kanter i sidste uge.
De fem online-millionærer er:
En heldig fynbo fra Odense, der har spillet med via sit PLUS-abonnement.
En glad storkøbenhavner fra Valby, der har spillet med via mobilen.
Og endnu en glad københavner, der har spillet med via sit PLUS-abonnement.
En tilfreds sjællænder fra Roskilde-egnen, der har spillet med via sit PLUS-abonnement.
Og en ekstra heldig sønderjyde fra Esbjerg Kommune, som har spillet med via sit PLUS-abonnement, og som udover millionen såmænd også vandt 70 kroner for en række med fire rigtige.
De to vindere af Eurojackpot var fordelt på ugens to trækninger:
Tirsdag vandt en heldig dansker fra Midtjylland en andenpræmie til en værdi af 2.491.020 kroner på en kupon, der var købt via mobilen.
Og fredag røg der endnu en andenpræmie vores vej: Denne gang til en heldig modtager fra Sydjylland, som vandt ikke mindre end 2.959.606 kroner.
”Vi er i Danske Spil meget glade for, at vores ekstratrækninger giver endnu flere danskere chancen for at blive millionærer her hos os. Super Millionærchancen betyder, at vi forventer, at antallet af nye Lotto millionærer vil stige til mere end 200 om året, og vi er glade for at kunne give endnu flere mulighed for at opfylde deres drømme,” forklarer Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil.
Vindertal Lotto, uge 8:
3, 13, 14, 17, 31, 33, 35
Tillægstal Lotto, uge 8:
15
Vindertal, Eurojackpot tirsdag 20. februar
1, 3, 11, 15, 30
Stjernetal, Eurojackpot tirsdag 20. februar
4, 10
Vindertal, Eurojackpot fredag 23. februar
10, 19, 22, 37, 41
Stjernetal, Eurojackpot fredag 23. februar
2, 6.