Danskere, der har købt produkter via en populær webshop, risikerer nu, at deres kortoplysninger er blevet opsnappet af cyberkriminelle.
Virksomheden bag butikken advarer nu kunderne om et muligt sikkerhedsbrud.
Den japanske producent Wacom, som er kendt for at levere tablets til grafikere og tegnere, har afsløret, at deres webshop har været udsat for et hackerangreb.
Det betyder, at kunder, der har handlet på webshoppen mellem den 28. november 2024 og 8. januar 2025, kan have fået deres betalingsoplysninger kompromitteret.
"Vi undersøger stadig sagen... Vi arbejder på at få alle detaljer på plads. Vi kontakter kun de kunder, der potentielt kan være berørt," oplyser Wacom i en mail. Det skriver techmediet The Register ifølge Computerworld.
Er det tid til nye læsebriller?
Produkt
Navn
Pris
Forhandler
Sådan beskytter du dig
Hvis du har handlet hos Wacom i den pågældende periode, anbefales det at tage følgende forholdsregler:
Gennemgå dine kontoudtog for mistænkelige transaktioner.
Skift adgangskoder til din Wacom-konto og andre tilknyttede tjenester.
Vær ekstra opmærksom på svindelforsøg, herunder phishing-mails, der udgiver sig for at være fra Wacom.
Wacom har ikke oplyst præcist, hvordan hackerne har fået adgang til kundernes oplysninger.
Dog tyder meget på, at det kan være sket ved hjælp af såkaldte infostealers – en type malware, der målrettet opsnapper følsomme informationer som kortoplysninger og login-data.
For nuværende arbejder virksomheden på at afdække omfanget af sikkerhedsbruddet, mens kunder rådes til at tage deres forholdsregler.