Har du husket at slå den til? Denne iPhone-funktion kan redde dit liv

Nyheder
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Den kan redde dit liv, hvis uheldet er ude.

Lige nu læser andre også

Smartphones bliver udelukkende smartere som tiden skrider frem, hvilket tydeligt kommer til udtryk i den brede vifte af funktioner, de kommer med.

Men især én iPhone-funktion har formået at forblive under radaren, selv om den kan være med til at redde liv.

Således kunne Apple i 2022 løfte sløret for deres 'Crash Detection'-funktion, som, hvis slået til, kan få din telefon til helt selv at kontakte alarmcentralen, hvis du har været ude for et biluheld, skriver UniLAD.

"Hvis din iPhone eller dit Apple Watch registrerer en alvorlig bilulykke, kan din enhed hjælpe dig med at komme i kontakt med alarmcentralen," skriver Apple på sin hjemmeside.

Ikke nok med det, så kan du under funktionens indstillinger faktisk tilføje en nødkontakt, som vil få tilsendt en automatiseret SMS-besked, som informerer din kontakt om at du har været ude for en ulykke.

På Reddit fortæller flere om, hvordan funktionen har været en decideret life saver.

"Det skete for min bror, han kom ud for en alvorlig ulykke, som gjorde ham bevidstløs, så han ikke var i stand til at ringe til alarmcentralen, og telefonen ringede automatisk til dem og gav mig besked."

»Jeg kendte ikke engang til denne funktion på det tidspunkt," skriver en Reddit-bruger.

Siden da har en masse andre mennesker delt sine anekdoter omhandlende funktionen.

"Jeg blev påkørt bagfra af en skraldebil sidste sommer og min bil blev totalskadet. Passagererne blev slået bevidstløse, men mit ur kontaktede automatisk alarmcentralen."

Sågar har en kvinde delt et screenshot af den skræmmende besked, som Apple automatisk sender til din kontakt.

"Crash Detected SOS. Jeg ringede til alarmcentralen fra dette sted, efter at min iPhone havde registreret en ulykke. Du modtager denne besked, fordi jeg har angivet dig som en nødkontakt.«

Hendes søster fik kun et par brækkede ribben ved ulykken.

Anbefalet til dig